fuldtid
Transmissions- og Netværksarkitekt - Fiber og xWDM
Er du specialist i design af fiber og xWDM løsninger, så er du muligvis vores næste netværksarkitekt, som skal medvirke til udrulning af Banedanmarks netværk og grundlægge digitaliseringen af jernbanen.
Som vores nye transmissions og netværks arkitekt, får du ansvar for at designe fiber og xWDM netværk til vores løsninger der rulles ud i hele Danmark. Udrulningen understøtter signalsystemerne, IP/MPLS-netværk og services til vores IT-systemer for planlægning af jernbanetrafikken samt til informationssystemer til passagerer på alle stationer og i rejseapps til passagerer.
Du får rollen som Design Authority (ITIL-term) i Projekterne, og er dermed vores kvalitetssikring for overholdelse af Banedanmarks bygge- og designregler og guidelines for vores optiske netværk og xWDM systemer, designarbejdet der er grundlæggende for udførelsen af vores eksterne entreprenører.
Herudover arbejder vi med design- og systemansvar, som Design Authority vil du deltage i strategiudvikling og tværorganisatorisk samarbejder. Du vil bidrage til valg tekniske løsninger, implementering af nye komponenter for nye services og udvikling af netværket, dermed udarbejdelse af nye designregler og guidelines.
Teknisk ansvar i både større og mindre projekter
I teamet gennemføres fornyelsesprojekter, det vil sige vi arbejder med systemer der er i drift, til understøttelse af datacentre, it-miljøer, IP/MPLS-infrastruktur, trafikinformationsanlæg, telefoni, radioanlæg og GSM-netværk for afvikling af togtrafikken i Danmark. Dit arbejde indebærer alt fra analysearbejde, designopgaver og godkendelse af tekniske løsninger samt, at bidrage til arbejdet med kvaliteten af datastrukturen og data kvaliteten i vores primære dokumentationssystem Smallworld.
Du bliver en nøgleperson i forhold til samarbejdet med projekterne og planlægningen for at sikre minimal risiko ved udførelsen af vores projekter. Du vil samarbejde tæt med netværksarkitekt kolleger, de systemansvarlige i Driftsorganisationen og projektlederne i vores egen anlægsafdeling.
Som netværksspecialist bliver du en del af et team af arkitekter, der arbejder med alle aspekter af vores IT-infrastruktur, med ansvar for samarbejde på tværs af afdelinger og systemlandskaber, for digitaliseringen af jernbaneinfrastrukturen.
Banedanmark samarbejder med eksterne virksomheder, hvor både udførslen af anlægsarbejdet og driften af anlægget håndteres i dagligdagen. Din rolle vil derfor også indeholde kvalitetssikring af udført arbejde og vejledning til eksterne i projekterne. Du bidrager til at videreudvikle vores processer og metoder, og i det daglige sparrer du med flere dygtige kollegaer og specialister for udviklingen af designregler og guidelines.
Transmissionsnetværk, specialist i fiber og xWDM
Du har erfaring med design af fiberoptiske netværk og xWDM i IP/MPLS-miljøer og kommer med en relevant baggrund inden for telekommunikation. Du arbejder struktureret og har fokus på kvalitet og detalje – særligt når du sikrer redundans og stabile netværksløsninger. Du har styr på fiberoptiske specifikationer og måske også erfaring med testopsætning, fejlsøgning og udrulning af større fiberanlæg.
Du trives både med selvstændige opgaver og i tæt samarbejde med kolleger – også i et internationalt miljø med fagligt og kulturelt forskellige profiler. Du formår at formidle komplekse tekniske emner på en enkel måde og bidrager positivt og engageret, når nye initiativer skal føres ud i livet.
Stillingen kræver kørekort og en vis rejseaktivitet i Danmark. Du skal kunne godkendes til adgang til national kritisk infrastruktur, hvilket indebærer, at du skal fremvise straffeattest inden ansættelse.
Vi tilbyder
Som medarbejder hos os, vil du få en arbejdsplads med sundhedstilbud, betalt frokostpause og med fokus på fleksibilitet mellem arbejde og privatliv. Du strukturerer selv din egen arbejdsdag og der er mulighed for hjemmearbejde.
Du vil komme til at indgå i et team, hvor videndeling og sparring er en integreret del af dagligdagen. Vi garanterer spændende udfordringer, men samtidig en sjov hverdag, hvor der er fokus på personlig såvel som faglig udvikling og feedback.
Du får arbejdsplads på vores hovedkontor tæt ved Fisketorvet og Dybbølsbro station.
Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.
Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt teamleder Keld Lindgaard, tlf. 2499 0542. Send din ansøgning snarest muligt, da vi læser ansøgningerne og holder samtaler løbende.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.