Tranekær søger pædagog – 37 timer ugentligt

fuldtid
Tranekær søger pædagog – 37 timer ugentligt
  • TRANEKÆR
  • Tranekærvej 70, 9490 Pandrup

Har du lyst til at arbejde et sted, hvor hjemlighed, struktur og pædagogisk faglighed går hånd i hånd? Vi søger en uddannet pædagog til en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Stillingen indebærer dag -, aften- og nattearbejde, og der må påregnes at skulle arbejde hver anden weekend.

Om os
Tranekær er et §107 og §108 botilbud for seks voksne i alderen 25–42 år med nedsat kognitivt og/eller psykisk funktionsniveau, eventuelt med tillægsdiagnoser som autisme og angst. Tranekær er både beboernes hjem og en arbejdsplads, hvor hverdagens opgaver – fra madlavning og tøjvask til fysisk aktivitet og udeliv – bliver meningsfulde pædagogiske redskaber.

Vi arbejder ud fra et TEACCH-inspireret pædagogisk fundament og lægger vægt på struktur, forudsigelighed og troværdighed. Både beboere og personale deltager aktivt i hverdagens gøremål, hvor vi skaber et hjem præget af tryghed, ansvar, glæde og fællesskab.

Tranekær er beliggende i naturskønne omgivelser tæt på Aabybro. Naturen er en vigtig del af hverdagen, og vi bruger den aktivt i det pædagogiske arbejde – til fods, på cykel, i svømmehal eller til ridning i samarbejde med den lokale rideklub i Tranum. Hverdagen er tilrettelagt med henblik på at understøtte beboernes fysiske og mentale sundhed samt sociale færdigheder.

Vi søger en kollega, der:

  • Har erfaring, lyst, evne og vilje til at arbejde pædagogisk i alle livets forhold – særligt med fokus på selvstændighed, botræning, udeliv og fysisk aktivitet.
  • Kan skabe og fastholde struktur i et forudsigeligt miljø med beboere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, bl.a. autisme.
  • Er selvstændig, men samtidig en holdspiller, der trives i tæt samarbejde med kolleger, beboere, pårørende og eksterne aktører.
  • Har kreativitet og energi til at skabe glæde – også på ture og rejser – uden at gå på kompromis med strukturen.
  • Er ansvarlig, loyal og målrettet i sit arbejde – både i forhold til interne beslutninger og kommunale krav som statusrapporter og handleplaner.
  • Har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt.
  • Kan handle selvstændigt og tage faglige beslutninger i et dynamisk miljø.
  • Er fleksibel, mødestabil og nærværende i samarbejdet med både beboere og kolleger.
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider, inkl. helligdage og højtider, herunder juleaften
  • Deltager aktivt i huslige og praktiske opgaver som madlavning, rengøring, havearbejde og tøjvask – både med og uden beboerne.
  • Har lyst til at arbejde med dyr – herunder marsvin, fisk, heste og høns.
  • Kan yde pædagogisk støtte til kvinder i offentlige baderum.
  • Har fysisk overskud og evner til at deltage i aktiviteter som cykling, svømning og gåture – både som pædagogisk indsats og motion.
  • Har kørekort til personbil.

 Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø i et dedikeret og fagligt stærkt team bestående af seks kvinder og tre mænd.
  • Frihed under ansvar i en struktureret hverdag, hvor du er med til at forme meningsfulde aktiviteter for og med beboerne.
  • En alsidig arbejdsdag med både praktiske, pædagogiske og fysisk aktive opgaver.
  • Mulighed for faglig sparring, supervision og løbende kompetenceudvikling.
  • Pensionsordning og udvidet sundhedssikring.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 16. juni 2025
Samtaler afholdes: onsdag d. 25. juni 2025
Tiltrædelse: 1. august 2025 – eller hurtigst muligt.

Hører du ikke fra os inden d. 31/7 må det forventes at stillingen er besat til anden side.

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis til:
fonden-tranekaer@outlook.dk
Emnefelt: Pædagog

For spørgsmål, kontakt forstander Jonna Nielsen på tlf. 22 72 17 47 – mandage og tirsdage kl. 9–12.

Adresse:
Fonden Tranekær
Tranekærvej 70
9490 Pandrup

Log ind