Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
På 5 folkeskoler i Gentofte Kommune er der nu åbent for 4. årgangs lærerstuderende og meritstuderende til at søge studiejob som trainee i skoleåret 2025-2026. Der kan ansættes to til tre trainees på hver af de fem skoler.
På Skovshoved Skole har vi brug for tre trainees – én til indskolingen, én til mellemtrinnet og én til udskolingen. Din fagkombination er ikke afgørende, så længe du har lyst til at udvikle dig og gøre en forskel.
Vi forventer, at du som trainee er engageret, mødestabil og fagligt dygtig. Vi søger nysgerrige og videbegærlige trainees, der ønsker at bidrage til både elevernes læring og trivsel. For os er trainee-forløbet en vigtig del af din uddannelse, og det skaber en fantastisk overgang mellem uddannelse og arbejdsliv.
Hvis du vil høre mere om, hvad vi er er optagede af som skole, så afholder vi et åbent hus-arrangement fredag den 25. april kl. 13.30-15.30, hvor vi håber at se dig.
Tilmelding skal ske på en sms til viceskoleleder Anne Melnyk på 6141 4589 senest onsdag d. 23. april kl. 12.00.
HVAD ER EN TRAINEE?
Som trainee er du en lærerfagligt kvalificeret ekstra person i lærerteamet, der arbejder i teamets klasser med løsning af mange forskellige almene læreropgaver under lærerens ansvar.
Du bliver et ligeværdigt medlem af teamet med begrænset timetal, og dine traineeopgaver kunne fx være:
• Varetage dele af undervisningen, fx for et hold elever, undervisning af hele klasser, hvor læreren afholder elevsamtaler, aktiviteter ”ud af huset” og sociale aktiviteter
• Deltage i teamets fælles forberedelsesmøder, forældremøder og forældre/elevsamtaler indenfor den aftalte tidsramme
• Planlægge og evaluere sammen med lærer/team i relevant og aftalt omfang
• Udføre andre undervisningsrelaterede opgaver som fx at understøtte et godt læringsmiljø, vejlede elever i deres læringsproces, støtte elever med særlige behov, medvirke til at udfordre elever med særlige forudsætninger mv.
• Varetage andre læreropgaver som fx elevtilsyn og lektiehjælp
Som udgangspunkt arbejder du som trainee på skolen, hvad der svarer til to dage om ugen. Ansættelsen må ikke give anledning til en forlængelse af din studietid.
Der vil være en mentorlærer fra skolen tilknyttet dig som trainee, og du vil have mulighed for løbende at sparre de andre trainsees fra både Skovshoved Skole men også fra de andre skoler i Gentofte Kommune. Mentor vil fokusere på forhold for den enkelte trainee, mens teamet har fokus på det daglige, faglige arbejdsfællesskab.
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Gentofte Kommunelærerforening og Gentofte Kommune har indgået en særskilt aftale om traineeordningen.
Ansættelse sker med en ramme på 13 timer om ugen i 30 uger.
Aflønningen af trainee er omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen. Trainees som deltidsbeskæftigede honoreres med á conto for undervisningstimer.
VIL DU VIDE MERE
Oplysninger om stillingen og Skovshoved Skole får du som tidligere skrevet til vores åbent hus-arrangement d. 25. april kl. 13.30-15.30.
Er du forhindret i at deltage i dette arrangement, er du velkommen til at henvende dig til viceskoleleder Anne Melnyk på tlf. 6141 4589.
Du er også velkommen til at læse mere på skolens hjemmeside: https://skovshovedskole.aula.dk/.
Du kan læse om folkeskolerne i Gentofte Kommune på www.gentofte.dk.
ANSØGNINGSFRIST
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag via linket med frist den 30. april kl. 23:59. Vi modtager kun digitale ansøgninger.
Ansættelsessamtaler finder sted den onsdag den 7. maj 2025 om eftermiddagen på Skovshoved Skole.
Hvis du bliver ansat, forventer vi, at du mødes med dit team i starten af august. Der er ligeledes planlagt velkomstmøde for alle kommende trainees i starten af september måned.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest og børneattest.
Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid har ansvaret for 11 folkeskoler med tilhørende fritidsordninger, en specialskole, en ungdomsskole, en række fritidscentre samt kommunens idræts- og fritidsfaciliteter. Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid beskæftiger ca. 3000 ansatte på Rådhuset og i de decentrale enheder.
Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.
Læs mere på www.gentofte.dk