Tømrer, som ønsker at blive faglærer på bygningsserviceuddannelsen, søges til TAMU Aarhus
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) søger en faglærer inden for bygningsservice på TAMU Aarhus, til ansættelse snarest muligt.
Til stillingen søges en erfaren tømrer gerne med værkfører/ledelseserfaring, og som har en bred erfaring med bygge og vedligeholdelses opgaver, og ønsker at bruge sin erhvervskompetence til at uddanne unge på kanten, så de bliver parate til et fast job
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser henhører under undervisningsministeriet, og gennemfører praktisk tilrettelagte og kompetencegivende uddannelser for de unge fra 18 - 30 år, der på grund af personlige og sociale forhold har vanskeligt ved at opnå uddannelse eller job. TAMU er en landsdækkende uddannelse med 7 afdelinger.
Indhold
Vi søger en medarbejder, der har lysten og energien til, sammen med en kollega, at indgå i et uddannelsesområde indenfor bygningsservice på TAMU Aarhus, omfattende lettere tømrer og snedkerarbejde, maleropgaver, samt andre tekniske serviceopgaver. Vægten vil blive lagt på vedligeholdelsesopgaver indenfor bygninger og bygningsdele. Desuden tilsyn med tekniske installationer. Det praktiske grundlag for elevernes kvalificering ligger bl.a. i vedligeholdelsen af de bygninger der er på TAMU-centeret i form af kostskole, og produktions- og administrationsbygning. Der arbejdes også med bygge og vedligeholdelses opgaver hos eksterne kunder ude i byen.
Vores nye medarbejder vil få til opgave:
At kvalificere eleverne fagligt og socialt til en ordinær arbejdsplads
At fungere som arbejdsleder og indgå i det praktiske arbejde sammen med eleverne på uddannelsesområdet
At planlægge og tilrettelægge arbejdsopgaverne på området
At medvirke til uddannelsesområdets fortsatte udvikling
At sikre overholdelse af uddannelsesområdets budget
Vi forventer at vores nye medarbejder:
Gerne har ledelseserfaring
Har svendebrev
Har et godt netværk og alsidig erfaring fra branchen
Er i stand til at skabe struktur, planlægge og fastholde en god stil på området
Trives med at have mange bolde i luften hver dag.
Ønsker, gennem praksis og intern pædagogisk grunduddannelse, at tilegne sig kvalifikationer som faglærer
Kan trives i og skabe pædagogisk udvikling i en hverdag, hvor både det faglige og sociale spiller en afgørende rolle
Har kørekort
Ansættelsesbetingelser Ansøgere skal være indstillede på at arbejde ud fra den konsekvenspædagogiske holdning og på at deltage i en pædagogisk efteruddannelse på akademi-niveau. Være indstillet på at indgå i kostskolens vagtordning med ca. 3 vagter pr. måned.
Løn og pension Løn og pensionsforhold er fastlagt i overenskomsten mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Stillingen er omfattet af aftalerne om Ny Løn.
Ansøgning Send din ansøgning senest onsdag den 15. oktober 2025, kl. 12.00. Ansøgning sendes til Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, Direktør Peter Staun Kastholm via opslag på Elvium. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 21. oktober 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Henriette Larsen på telefon 51165278 eller driftsleder Flemming Damgaard på telefon 29440066.
Vi forventer at alle ansøgere har gjort sig bekendt med de informationer, der kan findes på vores hjemmeside, www.tamu.dk.