Pædagog til Fællesinstitutionen Lagoni, afdeling Skovreden i Vojens - genopslag

fuldtid
Pædagog til Fællesinstitutionen Lagoni, afdeling Skovreden i Vojens - genopslag
  • Haderslev Kommune
  • Overgårdsvej, 1, 6500 Vojens

Brænder du for udeliv, fællesskab og stærke relationer?
Vi søger en pædagog, der vil lade fællesskaber spire – hvor børn møder nærvær, nysgerrighed og voksne, der vil dem noget. 

Om os
Fællesinstitutionen Lagoni, afdeling Skovreden, er en institution for 60 børn i alderen 3-6 år, som ligger nær skole, sø, fodboldbaner og skov i Vojens. Vi bruger vores uderum en stor del af dagen. Vi har to aldersintegrerede børnehavestuer og derudover en ressourcegruppe, som har et tæt samarbejde. Vi har en ledig pædagogstilling på den ene stue i børnehaven. 

I vores hverdag er vi optaget af at skabe læringsmiljøer, hvor børn indgår i fællesskaber på tværs af alder, men også i fællesskaber på egen årgang. Vi har et stærkt fokus på, at børn skal opleve at være i privilegerede positioner, at have deltagelsesmuligheder i fællesskabet, at have gode muligheder for at lege og møde voksne, der vil børnene noget. Dette for netop at kunne lykkes og opleve trivsel, udvikling, læring og dannelse. 

Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor vi er optaget af at dygtiggøre os sammen i en kultur præget af nysgerrighed, refleksion, faglig inspiration og løbende evaluering.

I Haderslev Kommune vægter vi ICDP-tilgangen højt og er også inspireret af den Neuro Psykologiske Relationelle Pædagogik, hvor vi tror på, at børn udvikler sig gennem de relationer de møder. 

Vi arbejder ud fra tilgangen: Børn vil gerne lykkes – og vi hjælper dem med at kunne!

Vi søger en uddannet pædagog
Vi forestiller os, at du:

  • har kompetencer og viden inden for dagtilbudspædagogik og har interesse i at være primærpædagog for en aldersintegreret gruppe 
  • kan se værdien i at være udendørs og er deltagende og understøttende i børns leg
  • kan arbejde struktureret med planlægningen af lege- og læringsmiljøer og kan få dem til at blive til virkelighed
  • udviser tydelig ledelse af børnegruppen
  • har overblik, tager initiativ, er fleksibel og er omstillingsparat i opgaveløsningen i hverdagen
  • vil skabe et trygt og nærværende miljø for børnene, så de oplever trivsel, læring, udvikling og dannelse i fællesskabet
  • har stærke relationskompetencer, arbejder ud fra ICDP-tankegangen og kan se bagom børnenes adfærd
  • har lyst til faglig udvikling og bringer din pædagogiske viden og faglighed aktivt i spil
  • forstår betydningen af et godt samarbejde med forældrene og er kommunikerende om børnenes hverdag i Skovreden
  • kan bidrage i samarbejdet med kollegaer og ledelse om kerneopgaven
  • formår at samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere og lokalsamfundet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv og er derfor imødekommende om en god dialog om, hvordan stillingen kan skabe sammenhæng til din livsfase. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Ved ansættelse i stillingen vil der blive indhentet reference samt straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller vil du gerne have en rundvisning, er du velkommen til at kontakte:

  • Daglig pædagogisk leder, Louise Bille Mathiesen på telefon 24 46 39 86 
  • Dagtilbudsleder, Birgit Schjerning på telefon 61 33 76 20.

Ansøgning 
Vi glæder os til at læse din ansøgning, hvor vi kan få mere viden om dig. 
Vi vil gerne læse om:

  • Hvem du er, dine pædagogiske kompetencer og dit børnesyn.
  • Hvordan børnene vil opleve din anerkendende og ressourceorienterede tilgang.
  • Hvordan dine erfaringer med planlægning og tilrettelæggelse af lege- og læringsmiljøer, hvor du vil noget med børnene, men samtidig også kan følge børnenes spor, bliver til virkelighed. Du må gerne skrive om et konkret eksempel.
  • Hvordan du forestiller dig dine styrker i samarbejdet med kollegaer, forældre og øvrige samarbejdspartnere vil komme til udtryk hos os.

Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen hurtigst muligt og senest den 31. januar 2026. 

Vi indkalder løbende til samtaler. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

Log ind