Vi har et kontorprojekt i Hellerup, der skal have en ordentlig omgang gips – loft og vægge skal stå knivskarpt. Vi har allerede én dygtig mand på plads, men vi mangler en makker, der kan tage fat og arbejde selvstændigt. Er det dig?
Hvad går jobbet ud på?
Fra mandag d. 19/1 går vi i gang med at forvandle kontorlokaler til noget, der ser ordentligt ud. Din opgave? Gipsarbejde på loft og vægge – og ja, vi forventer, du kan tage ansvar og levere kvalitet uden at nogen står og holder dig i hånden.
Hvem er du?
Du er tømrer eller har god erfaring med gipsarbejde
Du er dansktalende
Du er typen, der møder op, gør arbejdet ordentligt og kan tage beslutninger selv
Hvis du er klar til at tage fat og levere kvalitet fra dag ét, så ring til os nu – vi skal bruge dig fra mandag!
Viktech tilbyder dig:
Som medarbejder får du faste rammer med én kontaktperson, der varetager din trivsel hos vores kunder og samtidig arbejder hårdt på, at du bliver tilbudt et nyt ansættelsesforløb, når ét projekt færdiggøres.
Muligheden for at få et fleksibelt arbejdsliv, hvor du selv bestemmer om du takker ja til de projekter vi tilbyder dig.
Dit eget kvalitetsværktøj samt arbejdstøj og evt. påkrævet sikkerhedsudstyr.
Løn til tiden hver 14. dag samt feriepenge, og som ansat er du omfattet af gældende overenskomst og har pension med tilhørende sundhedsforsikring.
Sociale arrangementer med dine kollegaer som f.eks. sommerfest og julefrokost m.m.
Vi mangler dig og dine kompetencer
Vi behandler ansøgninger løbende og ser frem til at modtage din ansøgning via knappen herunder hurtigst muligt.
Om Viktech
Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.
Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.