Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger to ukrainsktalende tolke eller tolke, som taler russisk og forstår ukrainsk, til Aarhus Kommunes Tolkeservice. Tolkeservice er organisatorisk placeret under Jobafklaringscentret i driftsområdet Job, Sundhed & Ydelse.
Som tolk er der ikke specifikke krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men erfaring med og indgående kendskab til opgaven og rollen som tolk er en væsentlig fordel. Timetal for stillingerne er som udgangspunkt 37 timer, men 30 timer ugentligt kan også være en mulighed, hvis du ønsker det. Tiltrædelse er den 1. maj 2025 eller snarest muligt.
Aarhus Kommunes Tolkeservice består af en afdeling af freelanceansatte tolke og en mindre afdeling af 12 fastansatte tolke. Du bliver tilknyttet afdelingen af fastansatte tolke, men vil en stor del af tiden arbejde som såkaldt hustolk i andre af Jobcenter Aarhus’ afdelinger; primært i Integrationsafdelingen, men også på varierende adresser og med varierende opgavetyper for hele Aarhus Kommune.
Jobafklaringscenteret består af tre jobafklaringsafdelinger, Aarhus Kommunes Rehabiliteringsteams, en Fællesadministration, et Jobværksted for ledige og afdeling Tolkeservice. Centret ledes af én centerchef og fem afdelingsledere. Jobafklaringscentret har adresse på Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov.
Om jobbet
Tolkeservice varetager tolkeopgaver for hele Aarhus Kommune og ind imellem for rekvirenter uden for kommunen. Som tolk kan du bookes til telefon-, video- eller fremmødetolkning, ligesom du kan være fast udstationeret til f.eks. Center for Job og Integration i en del af eller i hele din arbejdstid. Som fastansat tolk får du adgang til sparring, løbende fælles og individuel kompetenceudvikling og ved behov tilbydes også individuel supervision eller supervision i mindre grupper.
Din profil
Vi vægter, at du:
Derfor skal du vælge os
I Aarhus Kommunes Tolkeservice har vi et godt sammenhold og en høj grad af trivsel, om end vi i den daglige drift er spredt på mange forskellige adresser ifm. opgaverne. Tolkeadministrationen og -ledelsen arbejder på Jobafklaringscentrets adresse på Vejlby Centervej, og det er også på den adresse, at der afholdes afdelingsmøder, sparring, supervision med videre.
Vi har et tæt samarbejde med de afdelinger i Aarhus Kommune, som har det største behov for tolkning, heriblandt Ydelsescentret, Center for Job og Integration mv.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: 25. marts 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 1. april 2025
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ester Fibiger på telefon 2968 8107 eller koordinator Lene Lundstrøm på 4185 4811.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
25-03-2025