To uddannede pædagoger til KKFO Tidsmaskinen ved Lergravsparkens Skole (31 timer om ugen)
deltid
To uddannede pædagoger til KKFO Tidsmaskinen ved Lergravsparkens Skole (31 timer om ugen)
Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
Vibevej 9, 2400 København NV
KKFO Tidsmaskinen er en del af Lergravsparkens Skole, der ligger tæt på Lergravsparkens metro.
Tidsmaskinen er beliggende på tre matrikler der i det daglige har et tæt samarbejde. Vi har 350 børn i alderen 5-9 år fordelt på de tre matrikler.
Børnene er opdelt i årgange, og vi arbejder målrettet og struktureret udfra læreplaner.
Vi samarbejder tæt med skolen, og der er tilknyttet timer på skolen om formiddagen.
De 31 timer om ugen fordeles i en årsnorm og ligger indenfor tidsrummet 6.30-17.00 med hovedvægten på eftermiddagstimer.
Vi arbejder ud fra principper om Rum og Læring. Vi sætter særligt fokus på børns motoriske udvikling, sprogets udfoldelse og sociale relationer.
Vi har fokus på arbejdsfællesskab og arbejder med selvstyrende teams. Gennem vidensdeling skaber vi grobund for et lærerigt og trygt børnemiljø samt børnefælleskaber for alle børn.
Vi vægter et tæt forældresamarbejde omkring deres barns udvikling og trivsel, og ser det som en stor værdi for at styrke forældrepartnerfælleskabet.
Forventninger Vi lægger stor vægt på, at du er en person med gåpåmod. Du skal kunne bevare arbejdsglæde – også når vi har travlt. Du skal være aktiv deltagende i hverdagen samt møde dagens overraskelser åbent. Du skal tage medansvar for det gode arbejdsmiljø og den pædagogiske praksis, være mødestabil, fleksibel, interesseret i at lære, se positivt på hverdagen, og synes det er sjovt at gå på arbejde. Du skal kunne arbejde struktureret og være fagligt dygtig. Du skal kunne formulere dig skriftligt og turde tage ordet i større forsamlinger.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference.
Tiltrædelse den 1. november eller 1. december 2025.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mariane Campolin på 30 55 86 32 eller Tinna Run Thomas på 30 55 86 70.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 24. oktober 2025 Ansættelsessamtaler i uge 43.