Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering søger to studielektorer til fællesfag og programmodul på Design.
Vi søger to visionære og fagligt stærke designprofiler, der brænder for at formidle viden og bidrage til at udvikle og styrke det fællesfaglige modul Strategisk design og virksomhedssamarbejde med særligt fokus på miljømæssig og social bæredygtighed.
Den ene af de to stillinger omfatter desuden ansvar for planlægning og gennemførelse af undervisning i Det Kongelige Akademis karriereaktiviteter (programmodul).
Med afsæt i teori, metode og praksis forventes ansøgere at kunne tilføre undervisningen høj kvalitet og aktuel relevans.
De ledige stillinger er tilknyttet Institut for Design og Visuel Interaktion og ønskes besat snarest muligt.
Du kan læse mere om instituttet her:
Institut for Design og Visuel Interaktion Om stillingerne Stillingerne som studielektor vil bestå af undervisning og opgaver i relation hertil i samarbejde med instituttets øvrige undervisere. Begge stillinger vil understøtte modulet Strategisk design & virksomhedssamarbejde med særligt fokus på miljømæssig og social bæredygtighed. Den ene stilling vil derudover have ansvar for at udvikle, undervise og vejlede i forbindelse med Det Kongelige Akademis karriereaktiviteter.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Forelæsninger, undervisning og vejledning inden for fagområdet
- Undervisningsplanlægning og dertil hørende administration i tilknytning til Det Kongelige Akademis programmer og fællesfag, herunder koordinering af aktiviteter med andre undervisere
- Deltagelse i faglige bedømmelser, kritikker, evalueringer og eksaminationer
- Identificere og tilrettelægge samarbejder med eksterne case-virksomheder
- Tilrettelægge og rette opgaver – både i den løbende undervisning og i forbindelse med eksaminer
- Bidrage til den løbende udvikling af undervisningens form og indhold indenfor fagområdet
Varetagelse af andre opgaver kan forekomme i begrænset omfang, ligesom der efter nærmere aftale kan blive tale om deltagelse i lærermøder og studierejser.
Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.
Kvalifikationskrav Du har en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau. Alternativt kan du dokumentere realkompetencer på kandidatniveau via længerevarende uddannelse, viden, færdigheder, kompetencer og erhvervserfaring inden for stillingens faglige felt.
Derudover forventer vi, at du har:
- mindst 6 års erhvervserfaring inden for designfaget, samt indgående, aktuel viden om design og fagområdets anvendelsesmuligheder opnået gennem beskæftigelse inden for fagområdet.
- mindst 2 års undervisningserfaring
- dokumentere at have modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering. Det Kongelige Akademi stiller desuden krav om, at du har gennemført og bestået pædagogikum og at du vedlægger dokumentation herfor. Der kan undtagelsesvist dispenseres fra kravet om pædagogikum, hvis du kan dokumentere at have gennemført og bestået en anden pædagogisk uddannelse fra en anerkendt uddannelsesinstitution som eksempelvis lærer eller cand.pæd.
Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil vægte i den samlede vurdering ved stillingens besættelse, ligesom der lægges vægt på:
- designfaglig erfaring indenfor strategisk design
- designfaglig erfaring indenfor social og miljømæssig bæredygtighed
- designfaglig erfaring fra et bredt og varieret arbejdsmarked for designere
- at være stærk i kommunikation og formidling
Løn og ansættelsesforhold Ansættelse og aflønning vil afhængigt af din uddannelse ske i henhold til overenskomsten for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer eller i henhold til overenskomsten for visse lærere mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.
Ansættelsen sker desuden i henhold til gældende
stillingsstruktur.
Stillingerne er varige deltidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer pr. uge.
Efter behov og gensidig interesse, kan der på et senere tidspunkt være mulighed for at aftale opskrivning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Ansøgningen Du skal sende en motiveret ansøgning, CV, uddannelsesdiplomer, dokumentation for ovennævnte kvalifikationer. Endeligt bør du vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer, i form af en undervisningsportfolio eller tilsvarende. Eventuelt tidligere studielektorbedømmelse(r) bedes desuden vedlægges.
Send din ansøgning og bilag via linket ”Søg stillingen”
senest den 13. oktober 2025. Ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.
Du kan læse mere om ansøgningsprocessen
her.
Yderligere oplysninger Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Lykke C. Ortega, e-mail
lcoo@kglakademi.dk tlf.: 4170 1695.
Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Anders Thulin, e-mail
athu@kglakademi.dk tlf. 4170 1652.
Du kan finde yderligere information om Det Kongelige Akademi på
www.kglakademi.dk.
Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.