Er du nysgerrig på, hvordan data kan skabe værdi i en stor offentlig organisation? Og har du lyst til at omsætte teorien fra dit studie til konkrete løsninger? Så er det måske dig, vi leder efter til vores studenterhold i Data & Analyse, hvor vi understøtter arbejdet med at forvandle data til indsigt, der gør en reel forskel.
Om os og dit nye job
Som studentermedhjælper i Data & Analyse-enheden vil du være organisatorisk placeret i Analyse-teamet, hvor din faste base vil være vores studenterhold. Holdet består af dig, to andre studerende og jeres koordinator. I det daglige sidder du sammen med de andre teams i Data og Analyse-enheden, som i alt rummer 27 kollegaer fordelt på hhv. Dataanvendelsesteamet, Business Intelligence-teamet og Analyse-teamet. Alle tre teams arbejder tæt sammen og du vil således få en bred vifte af kollegaer med forskellige fagligheder.
”Et af de virkelig spændende projekter jeg har været med til, var at udvikle et ledelsesværktøj til en af organisationens afdelinger. Her var jeg med til dialoger med kunden, kortlægning og transformation af data, samt analyse og udvikling af PowerBI rapport. Der var mange af tingene jeg ikke havde prøvet før, men hvor jeg er kommet ud på den anden side med en masse god erfaring.” Studentermedhjælper Mathias, læser kandidat i Computerscience
Dine primære opgaver
Som studentermedhjælper på vores hold vil du få en varieret hverdag, hvor du bl.a. kommer til at:
Opsøge og identificere opgaver i samarbejde med forskellige teams.
Indsamle og analysere data fra forskellige kilder.
Udarbejde rapporter og dashboards.
Bidrage til at optimere eksisterende processer og løsninger.
”Man skal ikke lade sig skræmme, hvis ikke man føler sig som en data-ekspert. Jeg startede selv med begrænset praktisk erfaring. Man får lov til at lære i praksis og vokser hurtigt med opgaverne.” Studentermedhjælper Frederik, læser professionsbachelor i Økonomi og IT
Flair for data og gåpåmod?
Vi leder efter dig, der har en generel flair for data og har mod på at prøve kræfter med at omsætte data til brugbare løsninger. Det vigtigste er ikke, hvad du kan i forvejen, men at du er nysgerrig og har lyst til at lære og kan se dig selv i én eller flere af disse:
Har en naturlig interesse for data og synes, det er spændende at finde mønstre og skabe overblik.
Er nysgerrig på værktøjer som Power BI, SQL eller Excel, men det er ikke et krav, at du kan dem.
Arbejder struktureret og grundigt, uanset om opgaven er en dyb analyse eller vigtigt "rugbrødsarbejde".
Er en holdspiller, der trives med at sparre, dele viden og hjælpe dine kolleger, så I sammen bliver bedre.
Vi forestiller os, at du studerer inden for fagområder såsom økonomi, it, folkesundhedsvidenskab, business intelligence, data science el.lign. og kan arbejde 15 timer om ugen.
Et godt læringsmiljø med indflydelse og muligheden for at gøre en forskel
Vi kan love dig gode og engagerede kollegaer i et godt læringsmiljø. Når du bliver en del af vores hold, kan du forvente, at vi giver dig ansvar og indflydelse på reelle projekter, altid i tæt sparring med erfarne kolleger, så vi sikrer din faglige udvikling.
Vi har et meningsfuldt arbejde, hvor vores opgaver gør en konkret forskel for vores kolleger i en af Danmarks største organisationer. Og så er stolte af, at vi har et stærkt socialt og fagligt fællesskab i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone, hvor vi værdsætter både dyb faglighed og et godt grin.
Læs mere om os og vores arbejdsplads.
Interesseret?
Så send os dit CV og en kort ansøgning! Ansøgningsfristen er fredag den 31. oktober 2025 og vi holder ansættelsessamtaler i Ringsted i uge 45.
Ansættelsen sker på 15 timer om ugen og i henhold til gældende overenskomst (HK/AC) med regionerne. For at kunne blive ansat som studentermedhjælper skal du være aktivt studerende og indskrevet på en uddannelse. Ansættelsen ophører automatisk ved endt uddannelse.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent og studenterholdskoordinator Emil Traczyk Jacobsen på tlf. 30 69 11 98 eller teamleder Jo Stokkebye Corfitzen på tlf. 27 41 07 78. Vi giver også gerne en kop kaffe, hvis du har brug for at møde en af os inden du sender din ansøgning af sted.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.