Om stillingen Vi søger to social- og sundhedsassistenter, der vil være med til at skabe rammerne for både fællesskab og individuelle kvalitetsliv i trygge omgivelser.
Brænder du for at arbejde professionelt med pleje, omsorg, livskvalitet, etik, anerkendelse, nærvær og ordentlighed – så er det dig, vi leder efter.
Om Lindelunden Lindelunden er et botilbud efter Servicelovens §105, stk. 2 samt §§83 og 85 og rummer 48 beboere med psykiatriske, sociale og somatiske udfordringer samt differentieret støttebehov.
Vi arbejder recovery-orienteret og har fokus på den enkelte beboers drømme, ønsker og mål.
Nogle beboere har behov for fuld pleje, og derfor skal du som SSA kunne kombinere din sundhedsfaglige viden med en pædagogisk tilgang i hverdagen.
Vi er beliggende i naturskønne omgivelser tæt på Trekroner Station med gode forbindelser til hele Sjælland.
Vores fokus er at tilbyde differentieret støtte, så beboerne kan få en meningsfuld hverdag med udgangspunkt i deres egne ønsker, mål og drømme.
Vi tilbyder - Fast ansættelse til både nyuddannede og erfarne SSA’er
- Synlig, nærværende og anerkendende ledelse med fokus på udvikling og medindflydelse
- En arbejdsplads, der vægter refleksion, inddragelse og et positivt arbejdsmiljø
- Mentorordning og introprogram på 2 uger
- Mulighed for kompetenceudvikling i 2025/26 via kurser i bl.a. LA2, Psykosocial Rehabilitering og Recovery, Supervision, SSA fora samt Nænsom nødværge m.m.
- Grundig introduktion til det psykosociale område i samarbejde med erfarne socialpædagoger, SSA’er og sygeplejersker
- Arbejdstider mellem kl. 7.00–23.00 i et fast rul med weekendvagt hver anden weekend
Vores forventninger Vi søger social- og sundhedsassistenter, der:
- Har SSA-uddannelse og et højt fagligt niveau
- Arbejder professionelt, respektfuldt og relationelt
- Kan fremme og understøtte beboernes drømme, ønsker og helbred
- Kan samarbejde på tværs og bidrage til et sundt arbejdsmiljø
- Har fokus på dokumentation og skriftlighed som en vigtig del af faget
- Tager medansvar for både fagligheden og arbejdsmiljøet i Lindelunden
Dine opgaver - Udføre sundhedsfaglige opgaver som medicinhåndtering, pleje og observationer
- Skabe rammer, der fremmer beboernes livskvalitet og trivsel
- Understøtte beboernes dagligdag med fokus på selvstændighed og mestring
- Arbejde tværfagligt med kollegaer om helhedsorienterede indsatser
- Bidrage kreativt og fagligt til at finde løsninger sammen med beboerne
- Arbejde med aktiviteter, der understøtter både fællesskab og individuelle mål
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer pr. uge
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst under principperne for Ny Løn
Straffeattest indhentes ved ansættelse
Ansøgning Ansøgningsfrist: søndag d. 19. oktober 2025 kl. 23.00
Samtaler: torsdag d. 23. oktober 2025 kl. 8.00–16.00
Tiltrædelse: 1. december 2025
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lasse Borg på mail:
lasbor@roskilde.dk eller tlf. 2426 5879 (mandag–fredag kl. 09.00–11.00).