To relationskompetente pædagogmedhjælpere til Børnehuset Legegod

deltid
To relationskompetente pædagogmedhjælpere til Børnehuset Legegod
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
I Børnehuset Legegod skal vi sige farvel til to af vores medarbejdere, som skal starte på højskole og ud at rejse. Derfor vi ønsker at ansætte lige netop dig, som har interesse for det gode børneliv.

Vi søger to relationskompetente medarbejdere, en til vores vuggestueafdeling og en til vores børnehaveafdeling. På stuen er der i forvejen to pædagogisk uddannede medarbejdere, som vil tage godt imod dig.

Hvem er vi?
Vi er en integreret daginstitution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og er placeret på det charmerende Vesterbro. Institutionen ligger i en beboelsesejendom med en stor, dejlig legeplads i gården. Institutionen er lige fyldt 98 år, men dette indtryk får man ikke, når man træder indenfor.

Du vil blive en del af et børnehus, hvor fundamentet står stabilt, og hvor du får kollegaer, som har arbejdet i Legegod i flere år. Vi er en medarbejdergruppe bestående pædagoger og pædagogmedhjælpere, der også inkluderer nyuddannede medarbejdere og nye unge medarbejdere.

Vi arbejder med det gode børneliv med fokus på omsorg, kærlige kram og en hjælpende hånd i udforskningen af den store verden.

Vi vægter, at du

  • har en stor interesse for barnets trivsel og udvikling
  • er nærværende, nysgerrig, omsorgsfuld og formår at følge barnets spor
  • møder barnet på dets intentioner og synes, at alle børn har noget værdifuldt at byde ind med i relationen
  • kan etablere et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde og vægter dette højt
  • har gode kommunikative kompetencer, herunder dansk både på skrift og i tale
  • har let til latter og kan se humoren som en værdi i samarbejdet med dine kollegaer
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 33 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV.

Mere information
Du kan se mere fra Børnehuset Legegod på vores instagram profil Bornehusetlegegod eller vores hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Caroline Bruus Tidemand på 21 53 48 51.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 3. december 2025

Log ind