Vil du med ombord på en velfungerende skole, som vi er stolte af? Har du god energi og lyst til at gøre en forskel i hverdagen med børn?
Og vil du være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og sætter trivsel højt? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Der vil være faste timer i både skolen og i SFO, hvor du meget gerne skal kunne bidrage med idéer til aktiviteter.
Du vil også kunne bruges som vikar i skolen.
Om Stubbæk SkoleStubbæk Skole er placeret i et aktivt lokalsamfund lige uden for Aabenraa og har særdeles gode og velholdte faciliteter både inde og ude.
Vores skole er en velfungerende, mellemstor skole, hvor trivsel, faglige kompetencer og tydelige værdier vægtes højt. Skolen har et stærkt fundament og er et samlingspunkt for flere mindre bysamfund nær Aabenraa by. Vi nyder godt af, at vi som skole har et godt ry, og derfor oftest vælges til. Vi har gode ressourcer, og i de fleste af lektionerne er der to voksne i klassen.
Skolen har 0.- 9. klasse i ét til to spor, SFO og SFO2 og rummer 317 elever. Til at varetage undervisning og aktiviteter med vores elever er vi 42 pædagogiske medarbejdere foruden teknisk/administrativt personale og ledelsesteamet.
På Stubbæk Skole er der en stabil og dygtig medarbejderstab, hvor erfaring og nytænkning går hånd i hånd. Med frihed under ansvar bidrager det pædagogiske personale med deres forskellige kompetencer i en positiv ånd. Hos os er vi ambitiøse på elevernes vegne og går gerne den ekstra mil for vores elever.
Om digVi forventer, du har interesse for og kompetencer til at arbejde med:
- gode klasse- og læringsmiljøer
- den gode relation og guidning af eleverne
- aktiviteter inden for leg, de praktiske/musiske områder og udeliv
- pædagogiske opgaver, hvor du står på egne ben, har pædagogisk flair og arbejder selvstændigt
- at se mulighederne og selv have lyst til at byde ind
- en hverdag med mange skift, der kræver fleksibilitet og omstillingsparathed i de pædagogiske opgaver
Kan du byde ind med andre arbejdsområder, må du meget gerne skrive det i din ansøgning. Vi forventer ikke at du kan det hele.
Stillingen er med arbejde i både SFO og skole og med vikartimer.
Vi tilbyderHvis du bliver vores nye pædagogmedhjælper, kommer du til at arbejde på en skole og SFO,
- hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden
- som ud fra et ressourceperspektiv har fokus på kerneopgaven
- med fokus på elevers og medarbejderes trivsel
- der prioriterer samarbejdet mellem skole og hjem højt
- hvor der er en god stemning, og hvor der er plads til alle
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår fastlægges efter gældende overenskomst
Tiltrædelse 1. august 2025
Stillingen er med et timetal på 30 timer ugentligt.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Vil du vide mere?Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Majbrit Osmundsen eller afdelingsleder Tanja S. Nielsen for at høre mere om jobbet.
Vi bor Stubbæk Skolegade 3, 6200 Aabenraa. Tlf.: 7376 8500.
AnsøgningSend din ansøgning via linket senest den 11. juni 2025.
Samtalerne finder sted onsdag d. 18. juni kl. 15.45 til 16.45.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.