To pædagogmedhjælpere til flyverfunktion i dagtilbuddet Rosengården på Østerbro

fuldtid
To pædagogmedhjælpere til flyverfunktion i dagtilbuddet Rosengården på Østerbro
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi søger to dygtige, nærværende og stabile medhjælpere til fuldtidsstillinger med flyverfunktion i institutionen. Din funktion vil være at fungere som ekstra medarbejder på en stue for en periode eller en enkelt dag og at dække ind ved ferie og ved fravær. Det er vigtigt, at du trives med en hverdag, som kan skifte alt efter behov hos børnene og driften i huset. Du skal derfor synes, det er sjovt og spændende at arbejde på tværs af vores i alt tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.

Vi sørger for, at du får en lille oplæringsperiode i en vuggestuegruppe. Hvis du er erfaren, vil vi gerne vide, hvor meget erfaring du har.

Du skal være med til at gøre en forskel
I Rosengården bliver du en del af et team og en personalegruppe, der kendetegnes ved et ønske om at skabe en høj faglig kvalitet. Vi arbejder med fokus på en reflekterende og struktureret pædagogisk praksis og prioriterer samarbejde, medbestemmelse og indflydelse højt.

Det forventer vi af dig
Da vi ikke har et højt sygefravær i Rosengården, forventer vi også, du er mødestabil. Vi ved, det er vigtigt for at skabe de bedste muligheder for vores børn. Vi forventer, at du er åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis, og at du kan se dig selv som en del af et arbejdsfællesskab. Et arbejdsfællesskab, hvor nysgerrighed, samarbejde, indflydelse, medbestemmelse og fælles faglig udvikling er kernen. Du skal kunne se muligheder i hverdagen. Du skal ikke være bange for at tage fat. Og du skal kunne kommunikere tæt med kollegaer og forældre i hverdagen og kunne begå dig elektronisk. Vi har jævnligt expatfamilier i institutionen, derfor er det en fordel at kunne begå sig lidt på engelsk. Du skal være struktureret, tydeligt og kunne sætte aktivitet og lege i gang. Sidst, men ikke mindst, skal du ønske at gøre en forskel for vores børne i hverdagen. Du skal kunne lide at være i børnehøjde, samt udvise engagement overfor børn, kollegaer og forældre.

Hvem er vi?
Vi bor på Indre Østerbro, hvor vores tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper har mange og gode kvadratmeter at udfolde sig på. Inde og ude. I Rosengården arbejder vi med forandring og udvikling på mange niveauer. Vi arbejder ud fra en reflekterende praksis. Vores fælles fokus er i øjeblikket på børns leg, ude- og indemiljø. Vi har pædagoger i alle vores grupper, dygtige medhjælpere og studerende. Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, hvor vi er bredt repræsenteret.

Vi er en del af Indre By/Østerbro Klynge ved Trianglen. Klyngen består af seks enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs, her kan nævnes faglige fyrtårne, TRIO-samarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg m.m.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. juli eller den 1. august 2025. Vi har lukket i ugerne 28, 29 og 30 og du skal derfor holde ferie i disse uger. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller lyst til en kop kaffe og rundvisning, inden du sender os en ansøgning, så kontakt pædagogisk leder Mette Bremer på 21 59 38 01.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 6. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Log ind