deltid
To pædagoger til KKFO'en på Rådmandsgades Skole
Vil du gøre en forskel i børns fritidsliv – og være en del af et stærkt fagligt fællesskab?
Vi leder efter dig, der både har hjertet og fagligheden med – og som har lyst til at være med til at udvikle en stærk fritidspædagogisk praksis sammen med os.
KKFO'en er børnenes sted
Vi arbejder for at skabe trygge og levende rammer, hvor børnene både kan lege frit og deltage i aktiviteter, der gør dem nysgerrige, udfordrer dem, styrker deres sociale relationer – og giver dem mulighed for at blive klogere på sig selv, hinanden og verden omkring dem.
Det kræver, at du som pædagog har blik for børnefællesskaber, lyst til at planlægge og gennemføre meningsfulde aktiviteter – og evner at være nærværende og tydelig i relationen med børnene.
Vi søger dig, der har stærke relationskompetencer og blik for aktiviteter, der vækker børns lyst til at deltage. Du skaber interessefællesskaber med børnene og bruger det fælles tredje som et naturligt udgangspunkt for relation og nærvær.
Vores praksis har fokus på social inklusion, kulturel diversitet og differentierede fællesskaber – en tilgang, der ved de sidste mange tilsyn og i dialog med forældre anerkendes for sin høje kvalitet, arbejdsglæde og det hjerte, vi lægger i arbejdet.
Vi har ca. 380 børn fordelt på fire matrikler og en engageret personalegruppe, som vægter faglighed, struktur og samarbejde højt.
Vi søger uddannede pædagoger, der brænder for børns trivsel og fællesskaber, som kan omsætte pædagogisk teori til praksis, og som tager aktivt del i udviklingen af vores fælles praksis. Du er tydelig og nærværende i samspillet med børnene og har lyst til at tage ansvar, tænke nyt og byde ind med idéer i hverdagen. Hos os bliver du en del af et pædagogisk miljø præget af solidaritet, mangfoldighed og medansvar. Du bliver godt klædt på gennem et grundigt introduktionsforløb og får mulighed for tæt samarbejde med kolleger på tværs af matriklerne. Vi forventer, at du kan se dig selv på en arbejdsplads med åben kommunikation, tæt samarbejde og høje ambitioner – både på børnenes og egne vegne.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. november 2025 eller snarest derefter. Arbejdstiden ligger mellem kl. 06.30-17.00 og er omfattet af årsnorm, hvilket giver fleksibilitet over året. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du er blevet nysgerrig, og jobbet lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. Vi vil meget gerne vise dig rundt og fortælle mere om vores hverdag, vores pædagogiske retning og de tanker, der ligger bag stillingerne. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte KKFO-leder Brian Hilskov på 33 66 17 00.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 23. oktober 2025
Vi holder samtaler løbende.