Vil du arbejde i en institution, hvor vores kendetegn er lavt sygefravær, høj kvalitet og et stærkt velfungerende arbejdsfællesskab med dygtige pædagoger og medhjælpere på alle stuer? Så er det måske dig, vi søger. Da vi har pædagoger på alle stuer, bliver du én af to uddannede pædagoger, der hvor du tilknyttes.
Vi lægger vægt på din lyst til at møde børnene med et godt humør, varme og glæde i et pædagogfagligt arbejdsfællesskab. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og har fokus på, hvordan vi sammen skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi arbejder med - organisering i mindre grupper, så vi skaber gode muligheder for fordybelse
- ”Rum og Læring” – rummets betydning for læringsmiljøet og de muligheder det skaber for børnene
- fokus på leg og den voksnes betydning
- tryghedscirklen – som alle nye bliver introduceret for
- tydelig rollefordeling – der tilgodeser alle børns behov
- at tage godt imod nye kollegaer
Vi prioriterer faglig udvikling. Det gør vi blandet andet gennem møder i løbet af ugen, hvor vi reflekterer, evaluerer og sparrer med hinanden. Vi giver mulighed for, at du kan forsætte din faglige udvikling og videre uddannelse hos os. Vi tager gerne studerende og er heldige at have to det første halve år af 2026. Hos os indgår de studerende ikke i normeringen, hvilket betyder, at vi har ekstra hænder.
I begyndelsen af 2026 skal hele institutionen sammen have et forløb om Low Arousal, vi glæder os til at alle lærer det samme på samme tid.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller snarest herefter med et timetal på 35-37 timer om ugen.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest samt reference som et led i ansættelsesprocessen.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingerne eller lyst til en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Christina Thomsen på 82 56 18 91.
Søg via linket senest mandag den 1. december 2025