To pædagoger eller medhjælpere søges til SFO på Kulsbjerg Skole

deltid
To pædagoger eller medhjælpere søges til SFO på Kulsbjerg Skole
  • Vordingborg Kommune
  • 4773 Stensved

Da to af vores pædagoger har fået andet arbejde lige før sommerferien, søger vi nu to nye engagerede og positive pædagoger eller medhjælpere til vores SFO’er. Stillingerne er placeret med en på hver af vores afdelinger, dvs. Nyråd og Stensved. Stillingen i Stensved er tidsbegrænset til fredag d. 26. juni 2026.

Kulsbjerg Skole og SFO arbejder i selvstyrende teams, hvor du bliver en del af det daglige arbejde omkring eleverne med alle de opgaver, som teamet har. 

I vores SFO har vi fokus på børnefællesskaber dels på egen matrikel, men også på tværs af vores to matrikler. Derudover har vi fokus på at skabe et spændende varieret tilbud til vores børn, hvor der differentieres mellem de mindste og største børn i vores SFO tilbud. SFO rummer børn fra 0.kl. til 6. kl. 

På afd. Nyråd har vi ca. 170 børn indskrevet i SFO, på afd. Stensved har vi ca. 90 børn indskrevet.

Du bliver en del af to dynamiske teams, hvor vi gerne vil arbejde med børnene og det gode kollegiale samarbejde. Stillingerne er på 20-25 timer om ugen, og vi leder efter de personer:

  • Der brænder for relationsarbejdet med børn og forældre, 
  • Der gerne vil være med i aktiviteterne sammen med børnene og 
  • Som vil være i udviklingen af en spændende og afvekslende eftermiddag i SFO. 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At skabe trygge og udviklende rammer for børnene i SFO
  • At opbygge stærke relationer til både børn og forældre
  • At bidrage med nye ideer og tiltag, der giver børnene en spændende eftermiddag i SFO
  • Evt. timer i skoleregi, hvis du er den rigtige til jobbet.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog, hvis ikke så har du erfaring fra tidligere ansættelser som medhjælper i SFO eller lign
  • Er dygtig til relationsarbejde og kan kommunikere åbent og ærligt med børn og voksne.
  • Har en anerkendende tilgang til børn, og kan arbejde ud fra Vordingborg Kommunes børnesyn
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til arbejdet
  • Er kreativ og kan tænke ud af boksen med aktivitetsvalget
  • Ser værdien af helhedsorienteret arbejde og samarbejde omkring det enkelt barn 
  • Gerne vil arbejdet omkring de store børn, gældende for stillingen i Stensved
  • Og sidst, gerne vil udvikle dig fagligt personligt og sammen med dine kollegaer. 

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor vi har fokus på kontinuerlig udvikling
  • Et team med fokus på samarbejde, trivsel og læring.
  • Åben og ærlig kommunikation
  • En personalegruppe med godt humør, og vi støtter og hjælper hinanden.

Hvad er Kulsbjerg skole:

Kulsbjerg Skole er en skole på to matrikler med 590 elever og med SFO på begge matrikler. På vores skole er der tradition for, at alle personalegrupper interesserer sig for hinanden og tager del i hinandens hverdag.  

I Vordingborg kommune arbejder personale ansat på SFO området efter normer beregnet på 42 eller 46 uger. Denne er på en norm beregnet ud fra 46 uger, dvs. man skal forvente at arbejde i SFO’ens ferieordning. Der vil som udgangspunkt være morgen- og lukkevagter i skemaet. 

Læs mere om skolen på vores hjemmeside, hvor du også kan orientere dig i forhold til kommunens børne- og ungesyn:  Kulsbjerg skole (aula.dk)

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest inden ansættelse.  

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 20-25 timer ugentligt, med opstart den 1. oktober 2025 eller før hvis det er muligt. 

Ansøgningsfristen er den 25. august 2025. 

Ansættelsessamtaler afholdes uge 35.

Vi opfordrer til, at du kommer og besøger vores afdeling til en rundvisning. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte SFO og indskolingsleder Pia Jørgensen pjorg@vordingborg.dk eller tlf. 24 79 24 04.

Log ind