To nattevagter til at skabe tryghed for unge borgere med kognitivt nedsat funktionsevne til botilbud på Østerbro

fuldtid
To nattevagter til at skabe tryghed for unge borgere med kognitivt nedsat funktionsevne til botilbud på Østerbro
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
Har du et ønske om at blive nattevagt og skabe tryghed og gøre en forskel for unge med handicap?
Så kig her.

Bliv en del af vores nattevagtsteam
Vi søger stabile, fleksible og engagerede nattevagter, som sammen med de øvrige nattevagter kan være med til at sikre ro og tryghed om natten for de 12 unge i et § 108A- og § 107-botilbud.

Du skal sammen med personalet, der arbejder dag og aften, skabe en meningsfuld og sammenhængende pædagogiske indsats på tværs af det, der sker i dag- og aftentimerne og indsatsen om natten, så de unges trivsel varetages og udvikles. Dette kan gøres gennem faste tryghedsbesøg, ved at opbygge en god relation og fastholde struktur, der underbygger de unges døgnrytmer og selvstændighed. De unge har deres egen lille lejlighed og kommer hjemmefra og skal lære at bo selvstændigt og finde ro og tryghed i dette.

Som nattevagt arbejder du én uge og har én uge fri. Vi søger en, der kan arbejde i lige uger og en, der kan arbejde i ulige uger. Arbejdsugerne løber fra mandag til og med søndag. Din arbejdstid er mandag kl. 22.30-07.00, tirsdag til torsdag kl. 22.30-08.00, fredag, lørdag og på helligdage kl. 22.30-08.00 og søndag kl. 22.30-07.00.

Du bliver tilknyttet vores fleksnattevagtteam, som i udgangspunktet er selvdækkende ifm. fravær og sygdom. Det vil også give dig mulighed for faglig sparring og støtte i løbet af natten. Der vil være forskellige praktiske arbejdsopgaver og medicingivning, som du også vil være ansvarlig for.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til målgruppen og erfaring med arbejdet på et døgntilbud (servicelovens § 107, 108 og § 105). Og at du er empatisk, rolig og vedholdende som person, da flere af vores beboere har brug for en stabil og nærværende relation. Det er vigtigt, at din måde at kommunikere på er konkret og tydelig, da beboerne profiterer af dette. Desuden skal du trives i et miljø, der primært består at faste rutiner, men som samtidigt også er kendetegnet af situationer, der hele tiden forandrer sig eller bliver akutte, og som derfor skal håndteres af dig. Derfor skal du rumme en god portion fleksibilitet og kunne arbejde selvstændigt.

Vi forventer, at du

  • har gode samarbejdsevner og forstår vigtigheden af formidling mellem kolleger både mundtlig og skriftligt
  • kan arbejde i et miljø og handle hensigtsmæssig, hvor beboerne nogle gange kan være udadreagerende i deres adfærd og have en uhensigtsmæssig kommunikation
  • bidrager til et godt og udviklende arbejdsmiljø
  • har en konfliktnedtrappende adfærd og kommunikationsform
  • kan dokumentere fagligt og kan anvende en pc og diverse digitale systemer
Hos os vil du blive mødt med dygtige og engagerede kolleger med lang erfaring. Vi er en velorganiseret arbejdsplads med gode kommunikationsveje og derfor vil du altid opleve hurtig respons på dine spørgsmål og behov, og det er vigtigt for os, at du trives på dit arbejde.

Om Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer (CMSB)
CMSB er et center under Socialforvaltningen. Vi er en organisation med ambitioner for hele tiden at udvikle praksis, så vi kan skabe de bedste livsmuligheder for borgere med handicap og den gode arbejdsplads for medarbejderne. Vi tror, at vi gennem samarbejde og en helhedsorienteret indsats på alle niveauer når længst. Så hvis du skal matche os mest muligt, er det vigtigt, at du prioriterer samarbejde og sparring, og hjælper til hvor der er behov, også selvom det kan variere fra det, du præcist er ansat til.

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026. Arbejdstiden er på fuld tid syv arbejdsdage i træk og derefter syv fridage i træk. Der vil være få undtagelser i forbindelse med kursus og personalemøde. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber at dit arbejdsliv- og fritidsliv hænger sammen. Din primære arbejdsadressen er på Thomas Laubs gade 15 i København Ø, dog kan der være perioder, hvor det også kan være andre steder i centret. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte tilbudsleder Susanne Wolfsberg på 26 81 66 67.

Søg via linket senest onsdag den 29. oktober 2025
Vi holder samtaler løbende.

Log ind