Lergravsparkens Skole søger to relationsdannende lærere/pædagoger/undervisere, der brænder for at skabe inkluderende læringsmiljøer og gode deltagelsesmuligheder for alle vores elever i samarbejde med skolens øvrige medarbejdere. På Lergravsparkens Skole arbejder vi med et ressourceorienteret børnesyn, men vi vil gerne blive endnu bedre til at give alle elever en meningsfuld plads i fællesskabet, og her har vi brug for dig.
Din profil - Du er uddannet lærer eller pædagog, og brænder for klasseledelse, relationsarbejde, inklusion eller lignende
- Du har praksiserfaring med teamsparring og teamsamarbejde
- Du er stærk i dine tanker omkring progression og løfteevne – også når samarbejdet kalder på forandring i teamets tilgang til eleven
- Du har gode kommunikative kompetencer og kan deltage i møder med forældre, team og evt. eksterne samarbejdspartnere
- Du er god til dokumentation og udarbejdelse, justering og opfølgning på handleplaner og pædagogiske notater samt at kunne arbejde selvstændigt
- Du har interesse for og/eller erfaring med, co-teaching og aktionslæring, som er et par af vores nyere greb
- Du har interesse for at videreudvikle skolens faglige inklusionsstrategier i samarbejde med vores dygtige RC-team, herunder stilladsering af vores sårbare elever med støttebehov i form af flextimer
- Du har mange gode værktøjer, som du gerne vil bringe i spil, forhold til at bringe specialpædagogiske greb ind i den almenpædagogiske praksis – fx i forhold til elever med diagnoser
- Har du erfaring fra en behandlingsskole eller en specialskole vil det kun være et plus
Vi tilbyder en hverdag, der primært vil bestå af - Varierede arbejdsopgaver fordelt på at støtte/vejlede vores udsatte og sårbare elever i deltagelse i undervisningen, kollegial sparring omkring indsatser i samarbejde med skolens rc/plc
- Et tæt samarbejde med skolens rc/plc og eksterne samarbejdspartnere, som består af skolepsykolog, skolesocialrådgiver, sundhedsplejersker og tale-høre-lærer
- Sparring med skolens team omkring inklusionstiltag
- Planlægning, sikring af gennemførsel og evaluering af inkluderende tiltag i undervisningen
- Tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre om elevernes trivsel og læring
- En stilling, du selv kan være med til at præge og udvikle
Om os Lergravsparkens Skole ligger på Amager lige ved metro og bus. Skolen er firesporet med i alt 865 dejlige børn fra 0.-9. klasse. Skolen består af 80 pædagogiske medarbejdere og 13 teknisk-administrative medarbejdere og fem ledere.
Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling fagligt, socialt og personligt. Personalegruppen har et højt ambitionsniveau, et stort engagement, en god samarbejdsvilje som udgør et sundt og godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder i professionelle årgangs, - og fagteams og er gode til at samarbejde omkring de glæder og udfordringer en hverdag byder på.
Vi har faste mødedage ellers er vi meget fleksible, og man får som ny mulighed for selv at byde ind på opgaverne.
Vi passer godt på hinanden, sparrer, lytter og handler, og deler alle ansvaret i forhold til at lave det bedste læringstilbud for unge mennesker i byen.
Ansættelsesvilkår Løn i henhold til gældende overenskomst.
Stillingerne er på fuld tid med ansættelse så hurtigt som muligt. Nedsat tid vil også være en mulighed.
Stillingerne er på vores Lilleskole (børnehaveklasse til 5. klasse).
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Mere information Vil du vide mere om vores skole og stillingen, kan du maile til skoleleder Rasmus Schmidt:
ip2g@kk.dk eller ringe på skolens hovednummer 33 17 50 00.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 28. juli 2025 Samtaler afholdes den 30. juli 2025.