Er du vores nye kollega - nyuddannet eller mere erfaren - vi tager godt imod dig
Vi har 2 ledige stillinger er på vores dejlige skole. Vi søger dig, der gerne vil undervise i dansk, matematik, musik, HDS, eller tysk. Hos os vil du være med til at udvikle og sparre med kollegaerne. Du vil være med til at gøre en god skole endnu bedre.
Vindinge Skole er en udviklingsorienteret skole, hvor vi har et helhedsorienteret syn på læring og fællesskab. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi sammen skaber energi og arbejdsmæssig robusthed for alle i teamet.
Hos os handler dannelse og læring om at være en del af et fællesskab, der er større end det enkelte individ.
- Vi mener, læring skal være en god oplevelse
- Vi gør plads til mange forskelligheder
- Vi er optaget af at skabe deltagelsesmulighed for alle
- Vi sætter teamsamarbejdet højt
- Vi har et god samarbejde med forældre og med lokalmiljø
Vi søger samlet 2 lærere der - Er uddannet folkeskolelærer
- Har linjefag i et eller flere af de ovennævnte fag
- Har ambitioner på egne- og elevernes vegne
- Har en professionel tilgang til teamsamarbejdet
- Vægter et godt og tillidsfuldt samarbejde med eleverne og forældrene
- Møder mennesker med anerkendelse, tillid og respekt
Om skolen: Vindinge Skole er en moderne folkeskole i vækst med ca. 500 elever i 0.-9. klasse. Skolen ligger i naturskønne omgivelser lidt uden for Roskilde og har gode trafikale forbindelser. Mere information om skolen kan ses på skolens hjemmmeside
https://vindingeskole.aula.dk/ For yderligere oplysninger kontakt skoleleder Tinna Wegge Paaske på tlf. 4631 4200. Vi byder også gerne på en kop kaffe.
Ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis samt evt. udtalelser sendes elektronisk via link.
Ansøgningsfristen er d. 9. juni 2025, kl. 23. Tøv ikke med at sende din ansøgning, vi glæder os til at høre fra dig.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.