Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger to koordinerende sagsbehandlere til vores tre jobafklaringsafdelinger.
Det er et krav, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver eller socialformidler.
Der er tale om én fast stilling og et barselsvikariat, begge med en ugentlig arbejdstid på 37 timer med tiltrædelse fra 1. maj 2025.
Jobafklaringscenteret består af tre jobafklaringsafdelinger, Aarhus Kommunes Rehabiliteringsteams, Administration, Tolkeservice og et Jobværksted. Centret ledes af én centerchef og fire afdelingsledere. Jobafklaringscentret har adresse på Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov.
Om jobbet
Jobafklaringscentret varetager beskæftigelsesindsatsen for borgere i jobafklaringsforløb. Forløbene er målrettede borgere, der er uarbejdsdygtige grundet egen sygdom, og som ikke er berettigede til forlængelse af sygedagpengeperioden. Formålet med forløbet er, at den sygemeldte igen bliver arbejdsdygtig via en individuelt tilpasset indsats med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov.
I jobafklaringsforløb får den sygemeldte tildelt en koordinerende sagsbehandler med titel af jobkonsulent. Jobkonsulenten skal sikre, at indsatsen i forløbet bliver koordineret og justeret i forhold til den sygemeldtes helbredsmæssige situation og beskæftigelsesmål. Du vil derfor som Jobkonsulent opleve at have mange opgaver samtidig med at du er borgerens primære kontaktperson.
Arbejdsopgaverne består primært af:
På sigt, når du er oplært og har fået erfaring med opgaven, kan det blive aktuelt at du også får en rolle som mødeleder eller skribent i jobafklaringsrehabiliteringsteamet.
Din profil
Vi vægter, at du:
Derfor skal du vælge os
Hos Jobafklaringscentret har vi et stærkt beskæftigelsesfokus i samarbejdet med den sygemeldte. Vores primære opgave er at støtte sygemeldte borgere – beskæftigede som ledige – i at vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt og sikkert som muligt.
Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den sygemeldte i at deltage aktivt og tage ansvar for sit jobafklaringsforløb.
Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optagede af at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for de sygemeldte borgere via Beskæftigelsesforvaltningens Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
Du kommer til at indgå i et dedikeret team sammen med fagligt dygtige og engagerede jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter, der sammen arbejder ud fra en fælles målsætning om at understøtte borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet. Der er gode muligheder for at være med til at udvikle på nye tiltag i et center, hvor gode ideer og innovative forslag værdsættes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Du kan henvende dig til afdelingsleder Maiken Skov på telefon 8940 5959 hvis du har yderligere spørgsmål til stillingerne.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 18. marts 2025 kl. 23.59.
Hvis du indkaldes til samtale, vil du modtage indkaldelsen d. 19. marts 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 21. marts 2025 på Vejlby Centervej 52.
Samtalerne har en varighed af ca. 30 min.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
19-03-2025