To kommunikationsprofiler til Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi

fuldtid
To kommunikationsprofiler til Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi
  • It- medico og telefoni
  • Borgervænget 7, 2100 København Ø
Digitalisering. Innovation. Sundhedsvæsen. Patienter. Klinikere. Fremtidens løsninger.

Hos os er det ikke bare ord, det er virkelighed. Vi arbejder hver dag for at skabe digitale løsninger, der gør en forskel for patienter og klinikere i Region Hovedstaden.

Vil du være med til at forme kommunikationen i en organisation, der står midt i en rivende udvikling?

Vi er ca. 1.000 engagerede medarbejdere i Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), der udvikler og driver digitale løsninger og avanceret teknologi til sundhedsvæsenet. Hos os handler digitalisering om liv og om at skabe værdi for patienter, klinikere og samfundet.

Vi udvider sektionen Kommunikation med to nye kolleger. Her bliver du en del af et ambitiøst miljø, hvor samarbejde på tværs af fagligheder er en naturlig del af hverdagen. Vores teams består af specialister med forskellige kompetencer indenfor kommunikation, projektledelse, implementering, grafik og klinisk faglighed. Vi arbejder tæt sammen for at skabe professionel og værdiskabende kommunikation både internt og eksternt.

Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig fordybelse og sociale aktiviteter. Hos os er der plads til sparring, fælles morgenmad og en gåtur med kolleger, når der er brug for et pusterum i hverdagen.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi arbejder med:

  • Strategisk og operationel kommunikation, der understøtter digitale projekter og forandringer.
  • Formidling af komplekse emner på en enkel og engagerende måde både til interne og eksterne målgrupper.
  • Udvikling af kommunikationen i en organisation, der er i konstant bevægelse.
  • Implementering af digitale løsninger, der tager højde for en kompleks klinisk virkelighed.
Om dig:

  • Du har en relevant uddannelse med fokus på kommunikation.
  • Du er en stærk skriftlig og mundtlig formidler og har en proaktiv tilgang.
  • Du er grundig og detaljeorienteret.
  • Du kan hurtigt omstille dig til nye opgaver.
  • Du brænder for kommunikation og har lyst til at udvikle dig fagligt.
  • Du trives i en organisation med stor offentlig bevågenhed, hvor dagsordenen er præget af digitalisering og en kommende sammenlægning af de to østdanske regioner.
Dine konkrete opgaver omfatter blandt andet:

  • Udarbejde artikler, nyheder og kommunikationsplaner.
  • Rådgive om kommunikation i projekter, fx udarbejde strategier, planer og præsentationer.
  • Være med til at drive mindre udviklingsprojekter med fokus på implementering.
  • Udarbejde effektmålinger og udarbejde præsentationer og spørgeskemaer.
  • Være tovholder på implementeringsprojekter.
  • Udarbejde materialer, der understøtter hospitalerne i god implementering.
Ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi har flextid, og du har mulighed for at arbejde hjemme fra et par dage om ugen. Vi forventer, at du kan starte pr. 1. januar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 Kbh Ø.

Sådan søger du jobbet: Send din ansøgning og CV senest den 20. november 2025 via vores digitale rekrutteringssystem. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mie Dam Christensen på 60 66 22 12 / mie.dam.christensen@regionh.dk

Om CIMT: CIMT er Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it, medicoudstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. Vi skaber grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Det er et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Du kan læse mere om CIMT på Region Hovedstadens hjemmeside. Se mere her













Log ind