To stillinger som reservelæge (hhv. introduktionsstilling i intern medicin endokrinologi nr. 8001-09-01-i-01 og 8001-09-01-i-02) i Region Nordjylland ved Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledige til besættelse pr. 01.04.2026.
Stillingerne er fuldtidsstillinger ved Endokrinologisk Afdeling. Stillingerne vil opfylde kravene til introduktionsuddannelse i intern medicin.
Arbejdsopgaver, Endokrinologisk Afdeling:
Lægen deltager sammen med afdelingens øvrige læger i diagnostik og behandling af endokrinologiske specialepatienter, men også intern medicinske patienter. Afdelingen prioriterer uddannelse højt. I dagligdagen arbejder yngre læger og speciallæger tæt sammen, hvilket giver mulighed for en høj grad af supervision i arbejdet. Forvagten er aften/nat og i weekender fælles med Nyremedicinsk Afdeling og Geriatrisk Afdeling. Du vil indgå i 13-skiftet 2-delt tilstedeværelsesvagt alle ugens dage.
Fakta om Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Endokrinologisk Afdeling har lokalsygehusfunktion for patienter med endokrinologiske og intern medicinske sygdomme svarende til ca. 200.000 indbyggere samt specialiseret endokrinologisk funktion for ca. 600.000 indbyggere i Region Nordjylland. Der modtages såvel elektive som akutte henvisninger til både indlæggelse og ambulant undersøgelse.
Afdelingen har som den eneste i Region Nordjylland endokrinologisk regions- og højtspecialiseret funktion og dækker hele det endokrinologiske område – herunder svære tilfælde af diabetes mellitus, hypofysesygdomme, thyroideasygdomme, parathyroideasygdomme, kalcium- og knoglemetaboliske sygdomme, binyresygdomme og svær adipositas.
Afdelingen er normeret til 12 sengepladser i sengeafsnittet. Afdelingen består i øvrigt af endokrinologisk ambulatorium (opdelt i diabetes og øvrig endokrinologi) og et bioanalytisk afsnit. Indenfor rammerne af ambulatorium og dagafsnit findes bl.a. Diabetes Fodcenter Nordjylland, Adipositasklinik, Osteoporoseklinik samt insulinpumpecenter for Region Nordjylland.
Der er desuden knyttet et forskningsafsnit til specialet. Afdelingen er fagligt ansvarlig for den endokrinologiske funktion ved Aalborg Universitetshospital i Aalborg/Thisted, og på matriklen i Farsø, hvortil afdelingen har udgående lægefunktion.
Den lægelig bemanding udgøres af 18 speciallæger, herunder én cheflæge samt 2 professorer. Herudover uddannelsessøgende læger (KBU, introduktionslæger, HU-læger (endokrinologi og nefrologi)).
Steno Diabetes Center NordjyllandSom en del af afdelingen hører Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN). SDCN er organisatorisk, fysisk og driftsmæssigt forankret på Aalborg Universitetshospital, men er etableret som et selvstændigt center med en bestyrelse, egen ledelse og eget budget. Udover at være drivkraft for nye supplerende behandling, arbejder Steno Diabetes Center Nordjylland for at styrke kompetenceudvikling, digitale indsatser og tværsektorielt samarbejde. Hertil har centret sin egen forskningsenhed, der udvikler diabetesforskning på internationalt niveau.
Det praktiskeStillingen kan søges af yngre læger med godkendt basisuddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Foreningen af Yngre Læger.
Ansøgningsfrist 6.2.26
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.