Vil du være med til at styrke den politiske betjening og sikre klare, ensartede, sammenhængende og strategiske beslutningsgrundlag? Motiveres du af at arbejde tæt på topledelsen i en central rolle som bindeled mellem politisk niveau og den øvrige organisation? Så er det måske dig, vi søger. Vi opretter en ny, samlet stab for HR & Sekretariat – og søger to erfarne konsulenter, der vil være med til at forme både indhold og retning i en nyoprettet enhed med stor strategisk betydning.
Om stillingerne Vi leder efter dig, der sammen med os har lyst til at have de politiske og strategiske dagsordener som omdrejningspunkt i hverdagen, når vi betjener udvalg, borgmester og direktion, og være bindeled til den øvrige organisation. Du kommer også til at løse konsulentopgaver i form af at understøtte direktionen og fagcentrene med opgaver forbundet med fx nye projekter, reformer og organisationsudvikling.
Stillingerne er en del af en strategisk satsning på at:
- Professionalisere og ensarte den politiske betjening – særligt i fagudvalgene
- Styrke kvaliteten og strukturen i sagsfremstillinger
- Sikre opfølgning og fremdrift i politiske beslutninger
- Udvikle borgerperspektivet og skabe tværgående sammenhæng i opgaveløsningen
Dine opgaver - Kvalitetssikring af sagsfremstillinger og indstillinger – med fokus på ensartethed, klarhed og borgerperspektiv
- Have overblik over, hvilke sager, der skal behandles hvor og hvornår
- Sparring med faglige enheder om politiske og strategiske dagsordener
- Understøttelse af direktionens arbejde med beslutningsoplæg og strategiske processer
- Bidrag til udvikling af arbejdsgange og opfølgning på politiske beslutninger og reformimplementering
- Ad hoc opgaver, fx i forbindelse med valgafvikling (folketingsvalg, kommunal- og regionsrådsvalg)
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og:
- Solid erfaring med politisk betjening og ledelsesunderstøttelse
- Gerne kendskab til den kommunale virkelighed og kompleksitet
- Politisk tæft og forståelse for samspillet mellem politik og administration
- Er analytisk, strategisk og konstruktiv – og har blik for både detalje og helhed – også i travle situationer
- Gode relationelle kompetencer og en samarbejdende, tillidsfuld tilgang – og kan sætte dig ind i andres behov og udvise respekt for fagligheder
- Er en dygtig formidler, der kan gøre komplekse sager korte og letforståelige - og samtidig sikre, at de indeholder præcis de informationer, der er brug for, så fx et udvalg kan træffe beslutninger
- Projektleder- og faciliteringskompetencer og kan drive opgaver selvstændigt
- Er nysgerrig og har blik for nye tendenser – og evnen til at vurdere, hvad der er relevant for Faxe Kommune
- Lyst til at blive en del af et velfungerende fællesskab og bidrage aktivt til det, både fagligt og socialt
Om os Vi er en nyoprettet stab, der samler HR og Direktionssekretariatet i én enhed. Formålet er at styrke den strategiske trækkraft og skabe en mere effektiv og sammenhængende understøttelse af både det politiske niveau og den øvrige organisation. Den nye stab skal sikre en tæt kobling mellem strategi, udvikling, arbejdsmiljø og MED-samarbejde – og samtidig professionalisere den politiske betjening og ledelsesunderstøttelse.
Sammenlægningen giver mulighed for at udnytte synergierne mellem de to tidligere stabe og skabe en fælles kultur, hvor samarbejde, kvalitet og udvikling er i centrum. Det er en strategisk satsning, der skal sikre, at vi som organisation står stærkere – både internt og i mødet med borgere og politikere.
Vi arbejder allerede tæt sammen om flere opgaver i et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode og skaber værdi gennem samarbejde, struktur og udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er på 37 timer ugen, og løn- og ansættelsesvilkår forhandler vi i henhold til gældende overenskomst. Din arbejdsplads bliver på rådhuset i Haslev.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Julie Randrup på telefon 40219875
Ansøgningsfrist Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Send din ansøgning til os senest torsdag den 12. juni 2025.
Vi holder første samtalerunde mandag den 16. juni 2025 og anden samtalerunde onsdag den 25. juni 2025.
Du skal forvente at arbejde med en case mellem de to samtalerunder.
Vi håber, at kunne byde to nye kolleger velkommen den 1. august 2025.