To engagerede og kompetente pædagoger til Astrup Skole
Brænder du for at skabe udvikling og trivsel for børn med særlige behov?
Astrup Skole søger pr. 01.08.2025 to engagerede pædagoger, der ønsker at være del af et stærkt og fagligt velfunderet hold, hvor nærvær, struktur og relationsarbejde er i centrum. Der er tale om to faste stillinger på fuld tid.
Målgruppe: Astrup Skole er Mariagerfjord Kommunes specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Målgruppen spænder fra børn med faglige og sociale udfordringer til elever med multiple funktionsnedsættelser, fx inden for det kommunikative, relationelle, perceptuelle, motoriske, fysiske eller psykiske område.
Astrup skole: På skolen trives ca. 60 fantastiske elever i alderen 6-17 år, fordelt i mindre klasser, hvor der er plads til nærvær, læring og fællesskab. Bag dem står et engageret og fagligt stærkt hold bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, sekretærer, rengøringsassistenter, en servicemedarbejder samt skolens ledelse, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel.
Vi søger to pædagoger, der:
Vi tilbyder
Yderligere information
For yderligere information kan du besøge skolens hjemmeside www.astrupskole.aula.dk, eller kontakte viceskoleleder Henrik Pedersen på tlf. 97114904 eller skoleleder Peter Munk Hangaard på tlf. 97114901
Ansøgningsfrist: onsdag den 18. juni 2025. kl 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1/8-2025.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest inden evt. ansættelse.
Der vil ligeledes blive indhentet reference efter nærmere aftale inden evt. ansættelse.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.