To betalingskonsulenter til ny central betalingsenhed – vil du være med fra start?

fuldtid
To betalingskonsulenter til ny central betalingsenhed – vil du være med fra start?
  • Finans og Opkrævning
  • Herlev Hovedgade, 110, 2730 Herlev

Herlev Kommune etablerer en ny central betalingsenhed, som forankres i Finans og Opkrævning under Stab for Økonomi og Indkøb. Vi søger to betalingskonsulenter med opstart den 1. marts 2026, der vil være med til at sikre korrekt betaling af kommunens fakturaer og samtidig opbygge en ensartet og driftssikker betjeningsmodel. Du får en afgørende rolle i etableringen af enheden og i at skabe stabile, tydelige og effektive processer, der kommer hele organisationen til gavn.

Dine kerneopgaver 

Som betalingskonsulent kommer du til at arbejde bredt med kommunens betalingsflow – fra modtagelse af faktura til opfølgning, afstemning og fejlrettelse. Dine primære opgaver vil være:

Daglig betalingsdrift

  • Modtage, behandle og bogføre indgående og udgående fakturaer
  • Sikre korrekt kontering, momskontrol og registrering i økonomisystem
  • Overvåge betalinger og sikre rettidig ekspedition
  • Håndtere udlæg, bilag og finansbilag
  • Oprette regninger og håndtere rykkerprocedurer ved manglende betaling

Kontrol, kvalitet og bogføring

  • Udføre stikprøvekontroller og arbejde efter 4-øjne-princip
  • Afstemme konti og følge op på differencer
  • Udføre omposteringer og fejlrettelser
  • Kontrollere momskonteringer og vedligeholde betalingsopsætning
  • Sikre, at betalinger sker efter gældende regler og interne procedurer

Samarbejde og support

  • Afklare spørgsmål om kontering, bevillingsflow og godkendelsesniveauer
  • Håndtere dialog med leverandører og interne enheder
  • Kommunikere tydeligt om frister, fejl, retningslinjer og processer

Udvikling og procesforbedring

  • Identificere forbedringsmuligheder og optimere betalingsflows
  • Bidrage til etablering af faste procedurer og arbejdsgange
  • Deltage i udvikling af automatiserede løsninger
  • Medvirke i opbygning af standarder, rapportering og driftsovervågning

Kort sagt: Du bliver en nøgleperson i at sikre, at kommunens fakturaer betales korrekt, rettidigt og dokumenterbart – hver gang.

Vi søger

Vi søger dig, som:

  • har erfaring med bogføring, betalinger eller økonomi.
  • arbejder struktureret og kan følge retningslinjer og kontroller.
  • har blik for detaljer, kvalitet og sammenhænge.
  • trives i dialog og vejledning af kolleger.
  • har flair for IT og systemer – gerne Excel og økonomisystemer.
  • er nysgerrig og interesseret i at være med til at opbygge noget nyt.

Kommunal erfaring er en fordel – men vi lærer dig gerne op, hvis du har motivationen og det rette mindset.

Vi tilbyder
  • Mulighed for at præge processer, struktur og faglig standard
  • En hverdag med ansvar, samarbejde og højt fagligt niveau
  • Et team hvor kvalitet, sparring og læring er centralt
  • Arbejdssted på Herlev Rådhus, Herlev Hovedgade 110, 4. sal
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn.

Vi har flekstid og mulighed for at indgå en aftale om, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over 2 uger fordeles på 9 arbejdsdage, hvilket betyder, at du kan holde fri hver anden fredag.

Ansøgning og samtaler

Indsend din ansøgning og CV via nedenstående link senest 11. januar 2026

Samtaler forventes afholdt den 14. og 15. januar, og anden samtale vil være den 23. januar.

Praktisk information

Hvis du vil høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte teamleder Erkan Yapici på 3058 8553.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Log ind