To analytikere til Kontor for Analyse og Klima på Rådhuset

fuldtid
To analytikere til Kontor for Analyse og Klima på Rådhuset
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
Vil du udarbejde kvantitative analyser, der belyser nogle af samfundets største udfordringer og gør København til en god by at leve og bo i? Så kan vi tilbyde dig spændende opgaver og dygtige kolleger i et stærkt fagligt analysemiljø på Københavns Rådhus.

København skal være en god by at leve og bo i for alle. Med over 670.000 indbyggere huser København mere end 10 pct. af Danmarks samlede befolkning, og byen er samtidig blandt de hurtigst voksende i landet. Det stiller stadig større krav til, at byens politikere kan træffe beslutninger på et fagligt oplyst grundlag. Kontor for Analyse og Klima arbejder for at tilvejebringe netop dét.

Vi søger to analytikere til vores analyseteam. Du vil komme til at beskæftige dig med analyser, der besvarer spørgsmål som fx:

  • Hvilken betydning har ændringer i befolkningens alderssammensætning, fertilitet og flyttemønstre for, hvor mange københavnere kommunen kan forvente at huse i 2035?
  • Hvordan kan Københavns Kommune understøtte et stærkt erhvervsliv i København?
  • Har Københavns Kommune højere eller lavere udgifter til socialområdet, end man kan forvente givet kommunens borgersammensætning?
  • Hvilke individ-, klasse-, skole- og kommunefaktorer har betydning for, om elever består folkeskolens afgangsprøve?
  • Hvilke beskæftigelsesindsatser er virksomme til at hjælpe udsatte borgere i job?
Din profil
Du kan lide at arbejde i spændingsfeltet mellem analyse og politik. Du er en datanørd, der finder glæde i at finde mønstre i store datamængder, og du har en struktureret tilgang til analysearbejde. Du har erfaring med statistiske analyser og viden om gængse og nye metoder på området, fx benchmarking, DEA, multi-level-analyse, klyngeanalyse, matching, regressionsanalyse.

Du er initiativrig, har blik for interessentinddragelse og er dygtig til formidling af analyseresultater. Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx inden for økonomi, sociologi, statskundskab eller lignende. Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring.

Vi tilbyder
Som analytiker i Kontor for Analyse og Klima kommer du til at arbejde med registerdata fra Danmarks Statistik. En stor del af arbejdet består i at kode i SAS eller andre programmeringssprog, formidle analyseresultater i Excel og PowerPoint og afrapportere til vores direktion og politikere. Vi arbejder oftest projektorienteret, men der vil også være enkelte driftsopgaver samt ad hoc-opgaver.

Du vil få mulighed for at bringe dine evner indenfor registerbaserede analyser i spil, og du vil få erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt socialt miljø og høj trivsel.

I kontoret vil du få 20 hjælpsomme og sjove kolleger, som er blandt landets førende analytikere inden for registerbaserede analyser. Vores analyser udarbejdes i mindre teams i kontoret i tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger.

Kontor for Analyse og Klima er en del af Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus. Økonomiforvaltningen er en fleksibel arbejdsplads med fokus på den enkelte medarbejders trivsel og udvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med tiltrædelse den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst (fuldmægtig).

Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Agnete Aslaug Kjær på 30 18 31 93 eller kontorchef Karen Krag Sehested på 23 64 87 14.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og karakterblad.

Søg via linket senest fredag den 24. oktober 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 44-46.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.

Log ind