To afdelingsledere søges til Digehuset i Hollænderhusene

fuldtid
To afdelingsledere søges til Digehuset i Hollænderhusene
  • Næstved Kommune
  • Troensevej 27, 4700 Næstved

”Forestil dig at træde ind i et hus, hvor de unge kender din stemme, medarbejderne tør udfordre dig – og hvor din ledelse bliver mærket i de unges liv hver eneste dag.”

Det er virkeligheden i Digehuset. Her bor unge med komplekse og meget forskellige behov i skærmede enkeltmandstilbud, hvor relationer, stabilitet og faglighed betyder alt for de unge. 

Vi opnormerer derfor vores ledelse i Digehuset til to afdelingsledere, fordi vi tror på, at stærk faglighed kræver stærk, tydelig og nærværende ledelse.

Du vil møde en engageret og fagligt stolt medarbejdergruppe, som ønsker dit nærvær og tætte sparring i hverdagen. 

Samtidig vil du blive en del af en ambitiøs og udviklingsorienteret ledergruppe, der i fællesskab sætter retningen for Hollænderhusenes fremtid. Her får du reel indflydelse og plads til at sætte dit præg på Hollænderhusenes udvikling.

Om Hollænderhusene & Digehuset
Hollænderhusene er Næstved Kommunes specialiserede døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med vidtgående fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. 

I Hollænderhusene arbejder vi ud fra missionen om at ”Skabe de gode børne & ungeliv, med plads til glæde og udvikling, igennem en helhedsorienteret neuroaffektiv forståelse, til gavn for børn, unge og voksne.”

Digehuset udgøres af flere skærmede enkeltmandstilbud, hvor målgruppen er unge under og over 18 år med betydelig og gennemgribende nedsat funktionsevne og med autisme, ADHD, tilknytningsforstyrrelser mv.

Som afdelingsleder i Digehuset får du ansvar for:

  • den daglige personaleledelse
  • den faglige kvalitet og udvikling
  • drift, struktur og udvikling i afdelingen
  • tæt samarbejde med forældre og myndigheder
  • en aktiv stemme i den samlede ledelsesstrategi
  • at være nærværende og tilstedeværende

Derfor skal du vælge os
Hos os får du ikke bare et ledelsesansvar – du får:

  • en nyoprettet afdelingslederstilling i en organisation i vækst
  • stor strategisk indflydelse i ledergruppen
  • en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø, faglighed og trivsel tages alvorligt
  • faglig supervision 
  • en stærk faglig platform med neuroaffektiv udviklingspsykologi som omdrejningspunkt
  • en kultur bygget på tværfaglige fællesskaber frem for hierarki
  • høj grad af selvstændighed kombineret med tæt ledelsessparring

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog, ergoterapeut eller socialrådgiver – gerne med lederuddannelse – og du:

  • har solid erfaring med målgruppen
  • har ledelseserfaring og dokumenteret udviklingskraft
  • er tydelig, relationel og samlende som leder
  • tænker både strategisk og praksisnært
  • trives med ansvar, handling og komplekse opgaver
  • skaber følgeskab gennem tillid, faglighed og tydelighed
  • du er ikke bange for forandring,- og du er med til at skabe den igennem din egen personlige og faglige robusthed

Ved ansættelse som frontleder i Næstved Kommune kræves der en kortere, praksisnær uddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse efter aftale.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte forstander Sabrina Lagermann på sms til 2962 7131 for at aftale en uformel og fortrolig samtale.

Ansøgningsfrist den 13. januar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den 20. og 23. januar 2026.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Log ind