Tjenerelever søges til Munkebjerg Hotel (ny mesterlære)

fuldtid
Tjenerelever søges til Munkebjerg Hotel (ny mesterlære)
  • MUNKEBJERG HOTEL

Kan du lide at have en hverdag med mange forskellige opgaver? Hvor du er med til at give vores gæster den bedste serviceoplevelse med udgangspunkt i din personlighed, hotellets smukke indretning og vores store viden om mad og vin? 

Vi søger friske og smilende tjenerelever til Munkebjerg Hotel, som ligger i bøgeskoven med udsigt over Vejle Fjord. Du vil blive inkluderet i det store hold af dygtige tjenere og afløsere i alle aldre, som glæder sig til at lære dig at kende, og give dig de bedste muligheder for at lære om tjenerfagets mange muligheder. 

Hvad tilbyder vi?

  • En kvalitetsuddannelse med masse af muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø med søde kollegaer i en uformel men professionel atmosfære.
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med ordnede forhold, og en god omgangstone.
  • Elevlegat: Munkebjergs elevlegat er tilegnet hotellets sidsteårselever og går til opkvalificering af elever via et studieophold i udlandet på 1-2 uger som supplement til uddannelsen. Modtagere af legatet ud-vælges på baggrund af faglighed, personlighed, vedholdenhed og servicemindedhed.
  • Mulighed for at lære hvordan man arbejder med forskellige gæstesegmenter fra både ind- og udland.
  • Hotellet servicerer årligt 85.000 gæster, som besøger hotellet i forbindelse med konferencer, møder, fester, events eller ferier.
  • Du bliver en del af en organisation, som er i gang med den grønne omstilling, hvilket vil blive en endnu større del af vores identitet i de kommende år.

Hvem er du?

  • Serviceminded og opmærksom
  • Engageret, positiv og fleksibel
  • Kvalitetsorienteret, omhyggelig og hjælpsom
  • Smilende, udadvendt og velsoigneret

Vi afholder samtaler løbende.    

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte F&B Manager Lars Munk på telefon 61264670 eller mail lmu@munkebjerg.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning mærket ”Tjenerelev Munkebjerg” til vores HR-afdeling på hr@munkebjerg.dk. 

Tiltrædelse snarest muligt

Log ind