Tjener søges – Bliv en del af holdet på Knudhule Badehotel!
Ufaglært eller faglært? Det vigtigste er, at du brænder for god service!
Vi leder efter en smilende og energisk tjener til vores skønne badehotel ved sø og skov. Hos Knudhule Badehotel får du muligheden for at arbejde med både selskaber, konferencer og à la carte – og blive en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt, mens vi leverer service i topklasse.
Er det dig, vi leder efter?
• Har du lyst til at arbejde i en travl, men velfungerende restaurant?
• Kan du møde gæsterne med et smil og give dem en oplevelse, de husker?
• Er du nysgerrig, lærenem og klar på at lære nyt – eller bygge videre på den erfaring, du måske allerede har?
• Er du god til at samarbejde og holde hovedet koldt, når det går stærkt?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Om jobbet:
Vi søger en tjener til fuldtid, som vil være med til at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster. Du vil referere til restaurantchef Tina Haaning og blive en del af et dedikeret team med omkring 50 kollegaer. Det er en fordel, hvis du har lidt erfaring, men det vigtigste er, at du har den rette indstilling – vi sørger for oplæring.
Vi forestiller os, at du:
• elsker at give gæsterne den bedste oplevelse
• er serviceminded, mødestabil og har masser af gåpåmod
• er imødekommende og trives i et team
• kan tale og forstå dansk og engelsk
Vi tilbyder dig:
• En spændende hverdag i smukke omgivelser og masser af glade gæster
• Gode kollegaer og et fantastisk arbejdsmiljø
• Attraktiv løn efter kvalifikationer
• En fleksibel vagtplan og ordnede forhold
• Mulighed for overnatning, hvis du bor langt væk
Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at ringe til Anders eller Tina på 86 89 14 07 – vi glæder os til at høre fra dig!
Om Knudhule Badehotel
Knudhule Badehotel ligger smukt placeret lige uden for Ry med udsigt over Knudsø. Siden 2013 har hotellet været drevet af Dean Jespersen og Anders Kalstrup. Vi holder åbent året rundt med fokus på vin og gastronomi, opholdsgæster, selskaber og konferencer.
Vi råder over 30 værelser og huse og har kapacitet til ca. 250 selskabsgæster. Vores à la carte-restaurant, Gastronomisk Institut, har to stjerner i Den Danske Spiseguide, og vores omfattende vinkælder har modtaget Best of Award of Excellence fra vinmagasinet Wine Spectator.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Der er 1 ledig stilling