Efter sommerferien har vi en fast fuldtidsstilling ledig som dansklærer på 2. årgang. Du vil som udgangspunkt være primær- og dansklærer på vores 2. årgang. Udover dansk vil du have billedkunst og en række co-teaching timer i 2C samt en blok af timer i 3C med billedkunst, hds og musik. Disse fag må gerne tænkes i tværfaglige forløb, hvis det er.
Tingbjerg Skole og Fritid er i disse år inde i en rivende udvikling, hvor vi – selvom vi har meget at se til – lykkes bedre og bedre med vores elever. Har du lyst til at være med på denne spændende rejse, så send endelig en ansøgning vores vej.
Dansk som andetsprog, er en grundet vores optagerområde, en naturlig del af al undervisning hos os. Passer fagkombinationen til din profil, og kunne du tænke dig at arbejde på en skole, hvor vores arbejde gør en kæmpe forskel, så er det dig, vi mangler til vores stærke arbejdsfællesskab
Vi arbejder ud fra et få-lærer-princip, hvilket betyder, at vi forsøger at samle så mange timer i samme klasse/årgang som muligt, så der er mulighed for at lære børnene godt at kende og udvikle en stærk relation og en god klasserumsledelse – og derudover arbejder vi med fleksible skemaer, så der er mulighed for at arbejde tematisk i perioder, hvis det ønskes.
Der er skemalagte teammøder, hvor du kan planlægge og udvikle med årgangens øvrige lærere og pædagoger. Skolen er opdelt i grundskole 0.-4. klasse og overbygning 5.-9. klasse.
Tingbjerg Skole og Fritid er en almindelig folkeskole med integreret KKFO- og klubdel. Vi har en stor andel af tosprogede børn, og har derfor et særligt fokus på sproglig udvikling i alle fag.
Vi har et dygtigt og velfungerende personale, som arbejder målrettet med at løfte det faglige niveau på alle klassetrin. Vi har fælles forberedelse i hovedfagene og et stærkt samarbejde mellem skole og hjem.
Hvis du er ny lærer, vil du blive en del af vores områdedækkende læringsnetværk for nye lærere, hvor du vil blive introduceret til det gode skole-/hjemsamarbejde og der er også mulighed for at få observation og sparring på din undervisning og klasserumsledelse. Derudover har vi en mentorordning, hvor du vil blive koblet sammen med en mentor.
Tingbjerg Skoles og Fritids vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab.
Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger, for sin fremtid og sin aktive deltagelse i samfundet.
Vi ser os selv som - en spændende skole med et godt arbejdsmiljø
- en skole med rum til at ideer kan udfoldes
- et godt fællesskab, en faglig stolthed med plads til forskellighed
- en skole hvor ledelsesmæssig sparring og opbakning prioriteres
Du skal have - linjefag i et eller flere af de relevante fag – eller tilsvarende kompetencer
- et anerkendende pædagogisk og menneskeligt udgangspunkt til en skole, hvor der er plads til alle
- høje positive forventninger til børn, forældre og kolleger
- pædagogiske visioner og drive
- lyst til og evne at indgå i et tæt, forpligtende teamsamarbejde indenfor flere områder
- lyst til at deltage i faglig sparring, observation og evaluering
Du skal kunne - Undervise med tydelige og synlige mål
- Stærk klasserumsledelse
- Stærke relationskompetencer
- Varieret undervisningsformer og differentiering
- Tæt samarbejde til kolleger og forældre
Ansættelsesforhold Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 18. august 2025 eller hurtigst muligt derefter
Yderligere information Du er velkommen til at kontakte Anne Mette Færgeman, souschef og leder for grundskolen på 29 36 76 08.
Søg via linket senest fredag den 8. august 2025 Samtaler afholdes ugen efter fristens udløb.