Træt af at sejle gennem hverdagen på autopilot? Så tag roret på “Ragna” – Danmarks måske mindste bilfærge – og få et job med både ansvar og udsigt.Vi søger en erfaren skipper til at træde til som timelønnet afløser i sommerperioden og ved ferie- eller sygdomsfravær. Du skal kunne navigere sikkert, håndtere færgedrift med ro på dækket – og gerne have et glimt i øjet undervejs.
Hvis du har de rette certifikater, en solid sømandsånd og lysten til at holde hjulene (og propellen) i gang, så hører vi gerne fra dig.
Hvorfor Ragna er det fedeste sted at arbejde- Fire minutters adrenalinkick: Hastigheden er måske ikke Formel 1, men du får frisk vind i håret hver dag.
- Mini-færge, maxi-hygge: Tre biler ad gangen – plus dig som dagens humørbombe.
- Uforudsigelig underholdning: Én dag hjælper du en cyklist med punktering, den næste dag diskuterer du vejret med lokale – ingen sejltur er ens.
Din typiske (men aldrig kedelige) arbejdsdag- Ekspert i navigation: Du styrer Ragna sikkert over fjorden – ingen GPS, kun dine egne evner.
- Bilparkeringsekspert: Du guider biler om bord med præcision og charme, selv når bagagen fylder.
- Fjordens ambassadør: Du repræsenterer Ragna og området med stolthed og sørger for, at alle får en god oplevelse om bord.
Hvad skal du kunne?- Minimum Bedstemandsbevis – gerne Kystskipper
- Farligt gods bevis
- Dulighedsbevis i motorpasning
- Gyldigt ROC-certifikat
- Gyldigt sundhedsbevis
- Medicinkiste C
- Søsikkerhed
- Brandbekæmpelse
- §5-6-7-kurser
Og så hjælper det, hvis du- Du har sejlet med mindre skibe og kan arbejde selvstændigt
- Kan bruge billetsystemet BEAS samt generelle IT-systemer
- Hænderne skal været skruet rigtig på
- Kan svare pænt, når nogen spørger: “Er det her færgen til Bornholm?”
Praktisk infoSend ansøgning + certifikater via linket 'Søg jobbet nu'.
Start: Hurtigst muligt. Der er tale om timelønnet stilling på tilknytningskontrakt.
Ansøgningsfrist7. november 2025.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Spørgsmål?Ring til Overfartsleder Simon Ranum Sørensen på telefon 51 86 14 88.