Har du hjertet på rette sted, og har du lyst til at skabe tryghed, stabilitet og mening i hverdagen for mennesker med komplekse livsudfordringer?
Hos Lunde Forsorgshjem i Stenstrup søger vi engagerede og fleksible timelønnede medarbejdere til dag-, aften- og nattevagter. Her bliver du en del af et nærværende og fagligt stærkt fællesskab, hvor respekt, relationer og rummelighed er grundstenen i vores arbejde.
Om Lunde Forsorgshjem
Lunde Forsorgshjem tilbyder et midlertidigt hjem til voksne, der står uden bolig og samtidig lever med komplekse sociale og psykiske udfordringer. Vi møder alle mennesker med respekt, nysgerrighed og anerkendelse. Vi tror nemlig på, at alle fortjener at blive mødt som hele mennesker uanset deres livssituation.
Vi accepterer aktivt misbrug under opholdet og arbejder ud fra beboernes egne håb og drømme for fremtiden. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, ressourcer og tempo og støtter der, hvor motivationen og relationen bærer.
Hos os handler socialfagligt arbejde om forståelse, relationer og tålmodighed – og om at skabe et trygt sted, hvor mennesker får mulighed for at finde fodfæste og tro på egne muligheder.
Din rolle
Som medarbejder på Lunde Forsorgshjem bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Du støtter med struktur og stabilitet, og bidrager til at skabe et trygt, roligt og nærværende miljø, hvor der er plads til forskellighed.
Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer med pædagogisk og socialfaglig baggrund, og dine opgaver vil bl.a. bestå af:
At hjælpe med praktiske opgaver, rådgivning og aktivering.
At skabe ro, tryghed og struktur i hverdagen.
At bidrage til beboernes udvikling og trivsel.
At samarbejde med kollegaer om trivsel, udvikling og fællesskab i huset.
Om dig
Du er empatisk, respektfuld og har et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for mennesker med komplekse livsudfordringer. Erfaring er en fordel, men vigtigst for os er din tilgang til mennesker; at du møder dem med respekt, ro og et åbent sind.
Vi leder efter dig, der:
Arbejder helhedsorienteret, anerkendende og tværfagligt med beboerne i centrum.
Er ansvarsbevidst, stabil og robust.
Har stærke relationskompetencer og er god til at skabe kontakt.
Er initiativrig og deler viden med kollegaer.
Har et godt humør og er nysgerrig på mennesker.
Trives i en hverdag med skiftende arbejdstider. Også i weekender og på helligdage.
Er fortrolig med IT og dokumentation.
Hvorfor os?
Lunde Forsorgshjem er en del af Den Socialfaglige Organisation, som er en værdibåret virksomhed, der, udover forsorgshjem, driver en række botilbud og kvindekrisecentre over hele landet. Vi arbejder ud fra fem stærke værdier: respekt, inddragelse, trivsel, fællesskab og faglighed. Hos os betyder det, at vi møder mennesker med forståelse og ordentlighed, og at vi tror på, at relationer og tillid er forudsætningen for udvikling.
Vi tilbyder dig:
Et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel.
En arbejdsplads med højt fagligt niveau og plads til dine idéer.
En arbejdsplads præget af tillid, humor og samarbejde.
Et miljø, hvor faglig refleksion og læring er en naturlig del af hverdagen.
Et sundt arbejdsmiljø med fokus på både fysisk og psykisk trivsel.
Praktisk information
Der er tale om timelønnede stillinger med skiftende arbejdstider, der kan inkludere dag-, aften- og nattevagter, også i weekender og på helligdage.
Fremvisning af straffeattest og kørekort til personbil er påkrævet.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vagtplanlægger Tina Møller på tlf. 51 95 58 15 eller på mail tmo@densocialfaglige.dk eller daglig leder Sabine Christensen Bostan på tlf. 42 48 35 25.
Ansøgning og CV sendes via link.
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.