Timelærer til landbrugs- og dyrepasseruddannelserne

fuldtid
Timelærer til landbrugs- og dyrepasseruddannelserne
  • HANSENBERG
  • Skovvangen 28, 6000 Kolding

Har du lyst til at undervise unge indenfor landbrugs- og dyrepasserområderne – samt bidrage med din faglige viden i et inspirerende læringsmiljø?

Vi søger en engageret og kompetent underviser med praktisk erfaring fra landbrugs- og/eller dyrepasserområdet, som også kan undervise i et eller flere grundfag såsom dansk, matematik og engelsk samt de fagfaglige fag indenfor specialerne.

Uddannelserne er placeret på Organia, der er HANSENBERGs brancheskole for uddannelser indenfor dyr og jordbrug. Organia har fokus på et godt socialt miljø samt elevernes udvikling – og vi har en tæt relation til hele branchen. Skolen er beliggende i attraktive omgivelser lige udenfor Kolding.

Jobbet
Du kommer til at indgå i et team af landmænd, jordbrugsteknologer, dyrepassere, biologer og dyrlæger.

Undervisningen dækker bredt indenfor planter, maskiner og alle dyregrupper. Der undervises i grundfagene på niveauerne F-C. Desuden er der projekter om samfund, miljø, samarbejde, faglig kommunikation samt erhvervsintroduktion og brobygning.

Undervisningen gennemføres både som almindelig holdundervisning og som projektundervisning. Den praktiske del af undervisningen foregår i skolens dyrebesætninger.

Din profil
Du har stor passion for dine fagområder, og du har udpræget pædagogisk talent for at koble din teoretiske viden med det praktiske arbejde, så eleverne oplever en lærer, der har tjek på både teori og praksis.

Du er en tillidsvækkende person med et optimistisk livssyn. Du kan lide at arbejde med unge mennesker, og du har stor rummelighed i forhold til forskellige elevtyper. Du sætter en ære i at få alle med og udvikle den enkelte elev optimalt – både fagligt og personligt. Du har en naturlig autoritet, og du kan træde i karakter, når det er nødvendigt.

Som udpræget teamplayer vil du gøre dit til, at teamet er velfungerende.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse – for eksempel som landmand, dyrepasser, jordbrugsteknolog eller biolog – og nogle års relevant erhvervserfaring
  • har kompetencer og viden indenfor dyrepasning samt kompetencer til at undervise i mindst et af følgende fag: dansk, matematik eller engelsk
  • er fortrolig med brugen af digitale platforme
  • har bred almen viden på gymnasialt niveau med relevante fag på A-niveau.

Løn- og ansættelsesvilkår
Som timelærer ansættes du i henhold til Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler af 16. juni 2021.

Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen. Kandidater med de rette kompetencer har mulighed for tillæg til grundlønnen.

Tiltrædelse den 1.august 2025.

Stillingen er tidsbegrænset og løber til og med 19. december 2025.
Vi oplever på nuværende tidspunkt stor elevsøgning til skolen, hvilket kan resultere i, at vi eventuelt vil kunne tilbyde forlængelse efter den 19. december 2025.

Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest søndag den 1. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler den 10. juni 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Marlene Falk på mfr@hansenberg.dk eller 6194 0474.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.

Log ind