Brænder du for frisørfaget og for at gøre en forskel for unge mennesker? Så har du nu mulighed for at blive en del af frisøruddannelsen på Rybners Tekniske Skole med gennemsnitlig 1 ugentlig arbejdsdag. Vi søger en engageret og fagligt dygtig frisør, der har lyst til at undervise både på grundforløbet og hovedforløbet. Undervisningen vil også omfatte brobygningshold med grundskoleelever. Derfor er det vigtigt, at du ikke blot brænder for frisørfaget, men også har en stærk pædagogisk interesse og lyst til at arbejde med unge i udvikling.
Hvad kan vi tilbyde Vi tilbyder et spændende og alsidigt job på en aktiv og engageret skole, hvor ingen dage er ens.
Som timelærer bliver du en del af et dedikeret team, der arbejder målrettet for at give eleverne de bedste faglige og personlige forudsætninger for en succesfuld karriere i frisørbranchen.
Du kommer til at undervise i både teori og praksis og får mulighed for at bidrage til et inspirerende læringsmiljø med høj faglighed og fokus på trivsel.
Dine opgaver vil bl.a. være - Undervisning på grundforløbet
- Undervisning på brobygningshold med grundskoleelever
- Undervisning på hovedforløbet
- Relations- og trivselsarbejde med elever
- Koordinering og samarbejde med det øvrige frisørteam
- Samarbejde med virksomheder og øvrige aktører på Rybners.
Vi forventer, at du - er uddannet frisør med den 4-årige erhvervsuddannelse
- har minimum 5 års relevant erhvervserfaring
- er en positiv og energisk person, der bidrager til et godt arbejdsmiljø
- har fokus på eleernes læring, trivsel og udviklingspotentiale
- har interesse for og gerne erfaring med det pædagogiske arbejde
- har undervisningserfaring (en fordel, men ikke et krav).
Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om løn og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile og tekniske erhvervsuddannelser (erhvervsskoler mv.). Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.
Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.
Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.
Ansøgning Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på
"Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.
På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.
Samtaler afvikles i uge 40.