Timelærer i undervisningsfaget biologi

fuldtid
Timelærer i undervisningsfaget biologi
  • UC Syddanmark, Haderslev
  • Lembckesvej 7, 6100 Haderslev
Vil du undervise fremtidens lærere på læreruddannelsen ved UC Syd, primært på Campus Haderslev? Har du lyst til at være en del af et uddannelsesmiljø, hvor omdrejningspunktet er det tætte og integrative samspil med de skoler vi uddanner til? Motiveres du af at sætte din faglighed i spil med kollegaer, studerende og lærerne i skolen? Så har vi brug for dig.
Dit arbejdssted er primært på Campus Haderslev, men der kan være opgaver på UC SYDs Campus i Esbjerg og på skoler i de kommuner, vi samarbejder med.

Om jobbet
Dine undervisningsopgaver vil ligge inden for undervisningsfaget biologi. Dine opgaver omfatter ud over undervisning også vejledning, prøveafholdelse, praktikansvar og lignende. Praktik, praksissamarbejde og holdundervisning er integrerede aktiviteter, der sigter mod at både undervisere, studerende og samarbejdspartnere på skolerne arbejder undersøgende og eksperimenterende.

Undervisningen vil finde sted på læreruddannelsens delvist digitale uddannelse og den campusbaserede læreruddannelse.

Din profil og baggrund

  • Du er uddannet mag.art., cand.mag., cand.pæd. eller tilsvarende med biologi som fag. Du har gerne ph.d.-graden, men det er ikke et krav.
  • Du har indgående kendskab til folkeskolen, dens aktuelle praksis og aktuelle udfordringer.
  • Du har lyst til at arbejde sammen med lærere, lærerstuderende, forskere og læreruddannere.
  • Du har indsigt i lærerprofessionen og det at uddanne til en profession.
  • Du har erfaring med netbaseret, digital undervisning og trives med skriftlig og mundtlig vejledning.
  • Du kan undervise på engelsk.
  • Du har interesse for uddannelses- og undervisningsudvikling.
  • Du trives med at samarbejde konstruktivt med både kolleger og studerende på tværs af organisationen og uden for organisationen.
UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger hos os.

Vi tilbyder
En timelærerstilling i undervisningsfaget biologi.

Du bliver en del af et dynamisk og udviklingsorienteret miljø. Hverdagen foregår i tæt kontakt med studerende og undervisere. Vi prioriterer et stærkt samarbejde med praksis i grundskolen højt såvel som praksistilknytning i undervisningen, efter- og videreuddannelsesopgaver og udviklingsprojekter.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte studiechef Hans Tauman på tlf. 72663041.

Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat som timelærer i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning eller cirkulære om overenskomst for Eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademier m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet alt efter din uddannelsesmæssige baggrund. Arbejdstiden aftales semestervis og vil for perioden 1. august 2025 til 31. januar 2026 udgøre ca. 500 arbejdstimer. Efterfølgende timetal aftales semestervis. Du må dog højest arbejde 500 timer årligt som timelærer.

Ansøgningsfristen er den 1. juli 2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler 3. juli 2025

BEMÆRK samtalen afholdes på Campus Esbjerg.

Log ind