Timelærer i guitar

fuldtid
Timelærer i guitar
  • DKDM
  • Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg C
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium søger en eller flere engagerede timelønnede undervisere til fællestimer i guitar fra studieåret 2025/2026.

Om stillingen

Som timelønnet underviser skal du kunne varetage undervisning i fællestimer for guitaristerne på DKDM. Her lægges der vægt på, at timerne indeholder temaer som f.eks.

  • kendskab til forskellige stilarter
  • færdigheder som freelance musiker
  • forskellige indstuderingsteknikker/memoreringsteknikker
Undervisningsåret starter i slutningen af august og er fordelt på 24 undervisningsuger og projektuger over to semestre. Stillingen opslås under forudsætning af det nødvendige timegrundlag og vil kunne variere fra studieår til studieår fra 0-5 timer pr. undervisningsuge.

Du vil varetage undervisning og indgå i et fagligt fællesskab med de øvrige undervisere i faggruppen, faggruppelederen og uddannelseslederen inden for dit fagområde på konservatoriet.

Vi forventer, at du udviser en høj grad af ansvarsfølelse og fleksibilitet, og at du kan tage ansvar for selvstændig undervisningsplanlægning inden for studieordningernes rammer.

Opgaverne omfatter ugentlig undervisning og undervisningsforberedelse i løbet af studieåret samt deltagelse som censor og forberedelse ved egne studerendes eksamener i eksamensperioderne. Censorvirksomhed aflønnes særskilt.

For yderligere information om indholdet af undervisningen henvises til studieordningerne, der findes på konservatoriets hjemmeside.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har:

  • Kunstnerisk uddannelse fra et musikkonservatorium eller fra en anden højere videregående uddannelsesinstitution med guitar som hovedfag
  • Undervisningserfaring fra et musikkonservatorium eller fra en anden højere videregående uddannelsesinstitution inden for det ansøgte fagområde
  • Betydeligt kunstnerisk virke og er aktivt udøvende musiker på højeste niveau
  • Viden om og indsigt i pædagogiske metoder og pensum/repertoire inden for fagområdet
Vi betragter forskellighed som en ressource, og opfordrer derfor alle interesserede til atsøge stillingen.

Konservatoriet er en uddannelsesinstitution med et internationalt studiemiljø, hvor det forventes, at alle undervisere kan undervise både på dansk/skandinavisk og på engelsk.

Ansættelsesprocedure

Der vedlægges ansøgning, CV samt evt. dokumentation for kvalifikationer i form af andet materiale.

Alle ansøgere gennemgår en kvalifikationsbedømmelse ud fra ovenstående kriterier. Hvis du tidligere har fået foretaget en kvalifikationsbedømmelse, bedes du vedlægge denne din ansøgning.

Et bedømmelsesudvalg nedsat af konservatoriets rektor foretager en samlet vurdering af ansøgernes generelle kvalifikationer i forhold til stillingsopslagets krav. En godkendt kvalifikationsbedømmelse er en forudsætning for at kunne blive ansat, men ikke en garanti for ansættelse.

Det skal fremgå af ansøgningen, hvorvidt man i studieåret 2025/2026 forventer fuldtidsansættelse andetsteds.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til prorektor Torben Puggaard på mail: torben.puggaard@dkdm.dk eller faggruppeleder Jesper Sivebæk på mail: jesper.sivebaek@dkdm.dk.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning, sats 1. Lønnen pr. undervisningstime (inkl. forberedelse +90 min) udgør kr. 699,63 (niveau 1.4.2025). Hertil kommer 12,5 % i feriepenge.

Ansøgningsfrist: 26. maj 2025 kl. 12.00. Frigørelsesattest udstedes efter anmodning.

Log ind