Tilsynsteknikere søges til Fødevarestyrelsens Kødkontrol

fuldtid
Tilsynsteknikere søges til Fødevarestyrelsens Kødkontrol
  • Fødevarestyrelsen Århus
  • Olof Palmes Allé 18a, 8200 Århus N
Vil du være med til at højne fødevaresikkerheden i Danmark, så er der mulighed for at blive en del af et fagligt dygtigt team af medarbejdere hos Fødevarestyrelsen.

Om stillingen

Vi søger flere tilsynsteknikere til faste stillinger på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt. Der vil også være mulighed for deltidsstillinger.

Du vil blive en del af Fødevarestyrelsens kontrolenhed for kødkontrol af slagtedyr. Formålet med kontrollen af slagtekødet er, at det skal kunne anvendes til fødevare, både i Danmark og til eksportering til andre lande.

Arbejdsstedet er tilknyttet et slagteri, hvorfra arbejdet også udføres.

Du vil blive en del af et teknikerhold, som indgår i en vagtplan.

Derudover vil dine kollegaer bestå af dyrlæger, sekretærer samt en sektionsleder.

Dine arbejdsopgaver

I stillingen som tilsynstekniker vil dine opgaver være følgende.

  • PM kontrol af slagtedyr, herunder svin, kvæg eller fjerkræ, afhængigt af hvilket slagteri du ansættes ved.
  • Diverse praktiske opgaver, som f.eks. prøveudtagning og hygiejnetilsyn.
  • Deltagelse i afdelingsmøder, teammøder og interne kurser.
Om arbejdsstedet

Du vil blive ansat med arbejdssted fra et af de tilknyttede slagterier. Du bør undersøge, hvor du ønsker at arbejde fra, således du har mulighed for at transportere dig mellem hjem og arbejdssted.

Lige nu søger vi tilsynsteknikere til slagterierne på adresserne:

Tican Brørup

Markedsvej 9, 6650 Brørup

Arbejdet er i holdskifte i tidsrummet 06.00-21.00.

Sektionsleder Lene Fiil Frandsen, tlf. 72 27 55 67

Danish Crown, Skærbæk

Åbenråvej 11, 6780 Skærbæk.

Arbejdet er i tidsrummet 07.00-16.00.

Sektionsleder Ulrike Diller, tlf. 30 67 33 62

DanePork

Tørskindvej 19, 7183 Randbøl

Arbejdet er i holdskifte i tidsrummet 06.00-23.00.

Sektionsleder Susanne Frandsen, tlf. 72 27 55 68

Danish Crown, Blans

Langbro 7, 6400 Sønderborg

Arbejdet er i holdskifte i tidsrummet 06.00-23.00

Sektionsleder René Baarup-Christensen, tlf. 21 48 77 88 og Katharina Gaca, tlf. 30 67 33 66

Om dig

Det er et krav, at du er uddannet tilsynstekniker i det røde kød og at du befinder dig godt i rollen som myndighed og tager ansvar for at være ”et godt eksempel”.

Herudover ser vi gerne og lægger vægt på, at du er

  • fagligt interesseret og omhyggelig med dit arbejde.
  • opmærksom på dine kompetencer og spørger til råds, når du er i tvivl.
  • hjælpsom, fleksibel og ser kontrolopgaven som et samarbejde – også på slagtekæden.
  • indstillet på, at der løbende sker ændringer i regler og arbejdsprocedurer m.v.
  • åben og ærlig og gør dit til at skabe en arbejdsplads præget af godt humør og samarbejde – også når der er travlt.
Om os

Vi er en velfungerende kontrolgruppe, hvor vi vægter et godt psykisk arbejdsmiljø højt, og vi ser det som en styrke at få vores forskellige kompetencer i spil, så vi sammen løser kerneopgaven.

Vi har en åben og respektfuld omgangstone, hvor medarbejderne informeres og inddrages i videst muligt omfang.

Løn og ansættelse

Aflønning og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier mv.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Du lønindplaceres på baggrund af opnået erfaring, hvortil der er mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg. Lønniveauet ligger mellem DKK 31.000-35.000 hvortil ulempetillæg tildeles oveni månedslønnen.

Pensionsprocenten er 13,68 % og herudover opnår du særlig feriegodtgørelse.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer/ugen.

Kontakt

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionslederne på de respektive arbejdssteder.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du må meget gerne vedlægge eksamensbevis og andre relevante bilag.

Samtaler forventes afholdt løbende.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



Log ind