Tilst Skole søger to engagerede dygtige lærere – to stillinger, som er værd at søge!

fuldtid
Tilst Skole søger to engagerede dygtige lærere – to stillinger, som er værd at søge!
  • Aarhus Kommune
  • Tåstumvænget 8, 8381 Tilst

Vil du være en del af en skole i spændende udvikling – med stærke fællesskaber, trivsel i centrum og en helt ny helhedsplan i gang.
Så er Tilst Skole måske noget for dig!

 

Om stillingerne

Vi søger to lærere til faste fuldtidsstillinger.
Vi har brug for to medarbejdere, der kan dække musik, dansk i specialklasse og AKT, men vi er åbne for forskellige fagkombinationer og sammensætter stillingerne efter dine kompetencer og interesser.

Hos os får du indflydelse, kollegial sparring og mulighed for at præge skolens pædagogiske udvikling. Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde, trivsel og udvikling går hånd i hånd.

 

Din profil

Vi leder efter to medarbejdere, der:

  • trives i samarbejde og ser værdien i co-teaching og tværfaglige teams
  • har lyst til at arbejde ud fra vores trivselspædagogik, hvor fællesskab og faglighed følges ad
  • er relationsstærke og møder elever og forældre med åbenhed og respekt
  • har erfaring med eller interesse for specialpædagogiske tilgange
  • brænder for at skabe den bedste skole for vores børn og unge

 

Om Tilst Skole

Tilst Skole er en mangfoldig og kulturskabende folkeskole med ca. 550 elever fra 0.–9. klasse i almenområdet og med fem specialklasser.
Vi er i gang med en stor helhedsplan, hvor både læringsmiljøer og udeområder moderniseres. Her er højt til loftet, plads til idéer og et personale, der tager godt imod nye kolleger.

Skolen har omkring 80 medarbejdere med stor faglighed og forskellighed i personalegruppen. Vi har vores egen skolesocialrådgiver, som arbejder forebyggende og er en vigtig sparringspartner for lærere og pædagoger. Vi har et meget stærkt og dygtigt vejlederkorps. 

Vi har mange indsatser i gang for at styrke elevernes faglige, sociale og personlige udvikling – både for de elever, der har brug for en særlig indsats, og for dem, der har brug for ekstra udfordringer. Vi arbejder med mellemformer og inkluderende fællesskaber, og vores kommende store fokus bliver co-teaching på alle klassetrin, derfor er der en del timer, hvor man er to professionelle tilstede i en klasse. 

Vi har et tæt samarbejde mellem almen- og specialområdet og prioriterer gode relationer til både elever, forældre og lokalsamfund.

Skolen ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Aarhus – i et engageret og aktivt lokalmiljø, kun 8 km fra centrum og tæt på motorvejen.

 

Vi tilbyder

  • En skole med stærke læringsfællesskaber og et engageret kollegium
  • Mulighed for professionel udvikling og indflydelse på skolens pædagogiske retning
  • En arbejdsplads med humor, varme og høj trivsel
  • En skole med ambitioner – for både børn og voksne
  • En skole, som er meget optaget af at lave skole for alle børn
  • En skole, som i længere tid har arbejdet med et solidt og bæredygtigt klasserum

 

Vi forventer

  • At du vil være med til at styrke vores stærke fællesskab med faglighed, pædagogisk indsigt og omsorg
  • At du kan indgå i co-teaching og tværfagligt samarbejde
  • At du bidrager aktivt til skolens udviklingsprojekter
  • At du møder forældre med respekt og anerkendelse – og har lyst til at gøre en forskel for vores elever
  • At du brænder for at lave den bedste skole for vores børn og unge

 

Ansøgningsfrist: Fredag den 21. november 

Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag den 26. november

Tiltrædelse: 1. januar 2026

 

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte skoleleder Lone Jørgensen tlf. 29 20 38 85 eller pædagogisk leder Ingelise Kristensen tlf. 51 64 84 71

Der indhentes børneattest og straffeattest.

Løn efter gældende overenskomst.


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind