Tilkaldevikarer til Børnehuset Vævergården

deltid
Tilkaldevikarer til Børnehuset Vævergården
  • Vævergården
  • Slotsparken 29, 2880 Bagsværd
I naturskønne omgivelser ved Bagsværd sø, søger Børnehuset Vævergården tilkaldevikarer.

Børnehuset Vævergården mangler tilkaldevikarer, som både vil være i vuggestuen og i børnehaven.

Hvem er vi
Børnehuset Vævergården består af 5 grupper med børn i alderen 0-6 år. Vævergården er et ældre charmerende hus, som er ved at få bygget en helt ny legeplads. Det pædagogiske personale er med til at tilrettelægge hverdagen for børnene. Der er mulighed for at få indflydelse på hverdagen og arbejdsgange. Ligeledes er der er plads til kreativitet og fantasi, når det kommer til indretning, lege og aktiviteter.

I Vævergården vægter vi det gode børneliv, og du skal være interesseret i at arbejde med fokus på gode børnefællesskaber i børnehøjde.

Læs mere her
Med Bagsværd sø lige ved siden af, vil der være rig mulighed for at gå på opdagelse i naturen og bruge udelivet sammen med børnene. Det er ikke et krav at der er stort kendskab til naturen, men blot lysten til at færdes i den, at være nysgerrig sammen med børnene og bruge sin fantasi.

Vi forventer
  • At du er nysgerrig, har gåpåmod og tager ansvar
  • igangsætter aktiviteter og lege
  • imødekommende og god til børn i både vuggestue og børnehave
  • at du er fleksibel i forhold til mødetider

Børnehuset ligger på Slotsparken 29-31, 2880 Bagsværd.

Løn- og ansættelsesvilkår
efter overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du er nysgerrig så ring til børnehusleder Sabrina Juel Rosenkrantz på telefon 29 42 92 16 og aftal et besøg.

Frist
3. juli 2025.

Ansættelser sker løbende.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind