Tilkaldevikar til Specialtilbuddet VoLiS Svenstrup

deltid
Tilkaldevikar til Specialtilbuddet VoLiS Svenstrup
  • www.aalborg.dk
  • 9230 Svenstrup J

Timelønnet vikar  til Special skoletilbud søges


Til Svenstrup Skoles specialtilbud - VoLiS søges en tilkalde pædagog-/medhjælpervikar til akut sygdom og andet fravær. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
 
Tilbuddet er et undervisningstilbud for i alt 28 børn og unge mellem 6 og 16 år og er organiseret under Børn og Unge i Aalborg kommune. Tilbuddet henvender sig til børn med psykiske og sociale vanskeligheder, børn med problemskabende adfærd samt børn med mangeartede diagnoser. Udover skoledelen rummer vi også en familiedel, hvor vi tilbyder en helhedsorienteret indsats i familierne og vi afholder bl.a. familiesamtaler i tilbuddet.
 
Den samlede personalegruppe består af 7 pædagoger, 6 lærere, 1 socialrådgiver samt 1 afd. leder. Derudover rummer hovedskolen ca. 450 elever med tilknyttede lærere , 2 sekretærer, 2 afdelingsledere og en skoleleder.

VoLiS Svenstrup er et af Aalborg Kommunes mest specialiserede skoletilbud, og vi har højt kvalificeret personale, som konstant er i udvikling og fornyer sig på området.
Vores værdier hviler på den ressourceorienterede tilgang i alle perspektiver - elevernes trivsel og læring, samarbejdskulturen blandt personalet, i skole-/ hjemsamarbejdet samt i ledelsesvisionerne. Vi tror på, at alle børn gør det bedste de kan, og at vi skal hjælpe dem på vej, når det bliver svært. Vi har udgangspunkt i neuropædagogikken og low arousal tilgangen. Som team arbejder vi tæt sammen om trivsel, udvikling og læring til gavn for eleverne. 
 
Vi tilbyder:

  • Et tilbud hvor nogle af nøgleordene er: fokus på relationer, ressourcer, anerkendelse og succesoplevelser for den enkelte elev.
  • En unik arbejdsplads med dygtige, motiverede og samarbejdsorienterede kolleger, som har et højt fagligt niveau
  • Et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor din indsats bliver værdsat, og hvor vi værner om hinanden.
  • Et tilbud, hvor fagligheden vægtes højt og går hånd i hånd med en daglig struktur og tværfaglig praksis.
  • En varieret arbejdsdag.
  • Kerneværdier som tillid, åbenhed, respekt og nærvær

 
Vi søger en vikar som har:

  • erfaring inden for specialpædagogik
  • udgangspunkt i elevernes alsidige udvikling og aktuelle udgangspunkt for den enkelte
  • lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper i et struktureret udviklings- og læringsmiljø,
  • erfaring med at håndtere en hverdag med verbal og fysisk modstand fra elever, og alligevel kan finde viljen til at handle motiverende og anerkendende
  • evnen til at være selvkritisk og at kunne reflektere over den pædagogiske praksis

    Har du spørgsmål til stillingen, kan Afd. Leder Ditte Sølbeck Hansen kontaktes på dish-skole@aalborg.dk.
    Du kan også se flere oplysninger om skolen på: www.svenstrupskole.dk

    Samtaler vil finde sted løbende.
    Ansøgningen skal være skolen i hænde senest d. 01. sep. 2025.

    Løn og ansættelsesvilkår

    Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
    Send ansøgning
    Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind