Midgård søger tilkaldevikar som kan gøre en forskel når der af forskellige grunde er fravær i børnehuset.
Som tilkaldevikarer vil du blive kaldt på arbejde ved akut opstået sygdom mv. Denne stilling er ikke en fast stilling, så timeantallet varierer.
Så står du og ønsker et fleksibelt job, hvor du ønsker at gøre en forskel, så søg til Midgård
Midgård er en del af Område Bagsværd Øst, som består af i alt otte børnehuse. I område Bagsværd Øst lægger vi vægt på forpligtende fællesskaber, og der er tæt samarbejde imellem børnehusene.
Alle der arbejder i Midgård træder ind ad døren for at yde omsorg og gøre en forskel for børnene. Vi ønsker at skabe de bedst mulige betingelser for trivsel, læring og udvikling, og de bedste deltagelsesmuligheder for alle, både børn og medarbejdere.
Vi ønskerat alle ansatte i Midgård vil være en del af en udviklingsproces, hvor vi sammen skal arbejde for et fælles ”VI” i hele huset, en vision hvor alle børn er alles ansvar, og hvor alle møder børnene nysgerrigt, anerkendende og omsorgsfuldt. I Midgård har vi fokus på at alle arbejder med kommunens fælles barne- læringssyn, der tager udgangspunkt i, at børns perspektiver, hvor børnene er aktivt lærende igennem legen.
Du udvikles ved at sætte dine kompetencer og faglighed i spil, til glæde og gavn for børnene, dine kolleger og forældre, så vi i fællesskab spiller hinanden gode.
Ledelsesteamet er relativt nyt og har fokus på psykologisk tryghed, en forandring hvor alle høres og kan komme med indput, og altid med udgangspunkt i børns i trivsel.
Midgård er et børnehus med ca. 100 børn og ca. 27 voksne, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper, heraf Bifrost, som er vores gruppeordning. Vi har til huse på Hjaltesvej 1-3, 2880 i Bagsværd. Vi ligger tæt på Bagsværd sø og andre naturskønne områder og vi har ladcykler i huset til at kunne komme rundt i nærmiljøet
I Midgård ønsker vi at arbejde med:- Nærvær med børn, hvor glæde og leg er i højsæde
- Et godt arbejdsmiljø med plads til egen læring.
- Faglig ledelse tæt på.
- Dygtige og imødekommende kollegaer og ledelse
- Faglig sparring i en hverdag, der er præget af arbejdsglæde og pædagogisk kvalitet.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Flere oplysningerKontakt børnehusleder Gitte Simonsen telefon 20 26 98 81 for yderligere spørgsmål.
FristAnsøgningsfrist er mandag den 8. september kl. 12.00.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.