Tilkaldevikar med godt humør søges – bliv en del af vores lille køkkenteam

deltid
Tilkaldevikar med godt humør søges – bliv en del af vores lille køkkenteam
  • Compass Group Danmark A/S
  • Agro Food Park 19, 8200 Aarhus N

Vil du have et fleksibelt job, hvor du gør en forskel – og samtidig blive en del af et lille, stærkt team med god energi og høj faglighed? Så er det måske dig, der skal være vores nye tilkaldevikar!

Hvem er vi?
Hos Arla i Agro Food Park i Skejby driver vi en personalekantine, hvor vi hver dag byder på velsmagende og varieret mad til ca. 130 gæster. Vi er et lille team på tre, der arbejder tæt sammen i en uformel hverdag – og vi holder humøret højt, selv når det går stærkt.

Din rolle hos os
Som vores nye tilkaldevikar træder du til, når der er brug for ekstra hænder. Du får en grundig introduktion, så du hurtigt føler dig godt klædt på og kan bidrage til, at det hele spiller i køkkenet.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Tilberede og anrette indbydende kolde anretninger – fx salatbar og pålæg
  • Forberede forplejning til møder og arrangementer
  • Hjælpe med opvask, afrydning og rengøring

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har god erfaring fra kantinekøkken eller lignende.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • Har en positiv tilgang, er imødekommende og bidrager til den gode stemning

Vi tilbyder

  • En fleksibel stilling uden faste vagter – med mulighed for ekstra vagter i ferieperioder
  • Vagter ligger på hverdage mellem kl. 07.00 og 15.00
  • Konkurrencedygtig løn i henhold til overenskomst, inkl. pension og fritvalgsordning
  • Gode kollegaer og et stærkt sammenhold

Lyder det som noget for dig?
Så klik på ”Søg stillingen” og send dit CV og et par linjer om dig selv og din erfaring. Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind