Er du den leder, der både kan skabe klare rammer og løfte vores aktivitetstilbud til næste niveau?
Som tilbudsleder i Voksenhandicap bliver du drivkraften i et fælles udviklingsarbejde, hvor borgernes potentialer sætter retningen, og hvor vi sammen omsætter faglighed til resultater i hverdagen.
I Socialafdelingen i Silkeborg Kommune arbejder vi med at støtte voksne, der har fysiske/og eller psykiske handicaps eller er socialt udsatte, enten i en kortere periode eller over et helt liv. Der er stor forskel på borgerens behov for støtte på tværs af Socialafdelingen, men vi har én fælles vision: ”Sammen om et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv”.
Som tilbudsleder får du ansvaret for fire lokationer, der tilbyder beskyttet beskæftigelse efter §103 og/eller aktivitets- og samværstilbud efter §104: Den Blå Gård, køkkenproduktionen på Frydenslund, Stagehøjvej Produktionen og Lysbro Kunst. Du bliver den daglige og faglige leder for en tværfaglig medarbejdergruppe på tværs af alle fire tilbud. Din faste base bliver på Den Blå Gård, og der er lagt en plan for, hvordan du fordeler din tid på de øvrige lokationer i løbet af ugen.
Du kan læse mere om de 4 tilbud her: Aktivitets- og samværstilbud i Silkeborg Kommune. Her kan du få et lille indblik i hverdagen og noget af alt det faglige arbejde der bliver lavet.
Ud over personaleledelse vil dine opgaver omfatte ressourceplanlægning i tæt samarbejde med arbejdstidstilrettelægger og medarbejderne, økonomistyring samt andre administrative opgaver.
Du bliver en del af et engageret lederteam på 12 ledere i Voksenhandicap som hører under Socialafdelingen. Vi vægter samarbejde i ledelse meget højt, hvorfor du vil have en ledelsesmentor, der hjælper dig godt i gang i opgaven. Du refererer til områdelederen i Område 3.Her vil du, i tæt samarbejde med lederne i området, omsætte både Socialafdelingen og Silkeborg Kommunes strategier og visioner til konkrete handlinger og resultater. Områdeledelsen i Område 3 består af én områdeleder og 3 tilbudsledere.
Vi søger en leder, der:
Dine personlige kompetencer:
Vi tilbyder:
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om vores strategiplan, ledelsesgrundlag og job- og personprofil: "Bliv leder hos os".
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Annette Bjerrisgaard Orluf på 2127 3509.
Ansøgningsfrist onsdag den 14. januar 2026. Vi forventer at udvælge og indkalde kandidater torsdag den 15. januar 2026. Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag den 19. januar 2026, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde mandag den 26. januar 2026. Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Tiltrædelse forventes 1. marts 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg, og vedhæft din ansøgning samt relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse, vil der inden endelig aftale blive indhentet referencer fra din seneste arbejdsgiver – og gerne flere.