Har du en håndværksmæssig baggrund, erfaring fra byggepladsen og flair for både tal og teknik? Måske har kroppen sagt stop, men hovedet vil stadig gerne bidrage - bare på en ny måde. Hos Christiansen & Essenbæk i Glostrup søger vi en ny kollega, som vi kan oplære til at blive en dygtig tilbudsberegner.
Vi tilbyder en ny karrierevej til dig, der kender branchen indefra og har mod på at skifte til kontoret. Du bliver en del af vores tilbudsafdeling og får støtte og oplæring af erfarne kollegaer. Med din praktiske viden er du allerede godt klædt på og vi lærer dig resten.
Du vil især komme til at arbejde med kalkulation af vores egenproduktion inden for anlægsbeton og betonrenovering.
Du bliver samtidig en del af en afdeling i udvikling, hvor vi arbejder med AI, Sigma og nye digitale værktøjer. Du får mulighed for at præge både din egen rolle og vores fælles arbejdsprocesser.
Send os en kortfattet ansøgning og dit CV her på platformen. Vi venter gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudschef Magnus Michelsen på email mwm@ceas.dk.