Som SSA hos os kommer du til at indgå i et team bestående af pædagogisk og sundhedsfagligt personale, der arbejder flerfagligt med respekt for hinandens fagområder og med en stor grad af organisatorisk frihed. Du vil være den, der i en primært pædagogisk verden, har fokus på det sundhedsfaglige, imens du indgår i det daglige pædagogiske arbejde.
Din profilTilbuddene i Aalestrup er en del af Afdelingen for Psykiatri og Handicap i Vesthimmerlands Kommune og består af tre botilbud for voksne udviklingshandicappede i alderen 18-85+ år, Vinkelvej, Rosengaarden og Borgergade 23. På tilbuddene bor i alt 43 borgere, 16 af disse bor på Vinkelvej og det er primært her vi mangler dig.
Flere af borgerne kan have tilstødende problematikker som f.eks. demens eller somatiske lidelser. Vinkelvej er godkendt til at rumme borgere med en vis grad af kompleksitet, dog er ingen af vores tilbud godkendt til meget komplekse borgere som f.eks. borgere med en udadreagerende adfærd.
Vinkelvej er et socialpædagogisk tilbud og personalegruppen består primært af pædagoger, dog er der i alt ansat tre SSA'ere på tilbuddene, ligesom der på tværs af tilbuddene er ansat en sygeplejerske. Vi har derfor brug for en SSA, der står stærkt i sin egen faglighed i en hverdag hvor mange af opgaverne er pædagogiske.
Tilbuddenes primære pædagogiske metode er KRAP og så øver vi os lige nu også i at blive dygtige til neuropædagogik.
Vi tilbyderVi søger en SSA i blandede vagter, dog ikke nattevagt. Opstart snarest muligt eller senest pr. 01.02.2026. Stillingen er på fuld tid, men med mulighed for at aftale andet.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist senest d. 08.12.2025. Ansættelsessamtaler d. 15.12.2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tilbudsleder Mari-Ann Jürs Pedersen på 20332762.