Tidsbegrænset stilling (25,67 løntimer) som praktisk hjælper til dreng i ældste afdeling søges til Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen
Kan du være fluen på væggen, samtidig med at du er hurtig som en ninja?
Kan du ”læse” situationer, så en af vores elever får den bedste support man kan ønske sig?
Er du rolig, nærværende og omsorgsfuld?
Kan du være usynlig, når det kræves - og synlig, når det kræves?
Er du pædagogiske interesseret?,
Kan du hjælpe med at skrive, stave og regne?
Så er det lige dig, vi mangler!
Vesterkærets Skole søger fra 1. august 2025 en PMF på (25,67 løntimer) med primær tilknytning til en dreng i vores ældste afdeling.
Vi forventer, at du:
Har afsluttet en studentereksamen eller tilsvarende.
Kan vise omsorg og er rolig af natur.
Har lyst til og mod på at hjælpe en dreng, der sidder i kørestol, og som har brug for din hjælp.
Kan hjælpe med at skrive og finde relevante ting frem, så dagen for drengen bliver en succes.
Kan være i dialog med forældre, lærere og ledere i forhold til at skabe de bedste læringsbetingelser.
Kan arbejde anerkendende og inkluderende – og møde eleverne, der hvor de er.
Er mødestabil.
Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen er inde i en stor udvikling, hvor elevens faglige læring, trivsel og alsidige udvikling har høj prioritet. Anerkendende pædagogik er en grundholdning på skolen.
Skolen er faseopdelt (yngste og ældste afdeling). Teamene er organiseret omkring årgange og faser, og det er her der samarbejdes om planlægningen, tilrettelæggelsen og koordineringen af undervisningen. Det forventes, at du indgår i et samarbejde med de lærere, der underviser eleven.
Vesterkærets Skole er beliggende i den vestlige del af Aalborg og har ca. 260 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en DUS (fritidsordning) med 115 børn, 48 medarbejdere og en positiv og engageret forældrekreds.
Skolens læringsmiljøer er nyrenoverede og giver mulighed for udvikling af spændende læringsmiljøer med mulighed for masser af bevægelse og faglige aktiviteter – både ude og inde.
#dannelse, #mangfoldighed, #fællesskab, #viden, #trivsel er vores 5 grundværdier, som er afsættet i vores praksis.
Løn: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Praktiske oplysninger:
For yderligere informationer kan du kontakte ældste afdelingsleder Julie Roberts eller skoleleder Kasper Cramer Engebjerg, telefon 99828488, eller se på vores hjemmeside: https://vesterkaeretsskole.aula.dk/ eller vores Facebook profil.
Ansøgningsfrist: Mandag den 23. juni 2025 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler: Torsdag den 26. juni 2025 efter kl. 13.00.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.
Du skal vedlægge eksamensbevis/dokumentation i forbindelse med din ansøgning.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.