Klinisk Forskningsafdeling ved Sygehus Sønderjylland søger en medarbejder til en projektstilling som statistiker. Vi søger en statistiker til ansættelse pr. 01.07.2025 eller hurtigst muligt derefter, der i samarbejde med sygehusets Forskningschef og Forskerservice kan yde vejledning og undervisning til studerende, sygehusets personale og forskere (primært ph.d.-studerende) i brug af statistik, samt bistå ved løsning af statistiske problemstillinger.
Stillingen er tidsbegrænset og ophører 30.9.2026.
I stillingen indgår opgaver som følgende; - Give input til protokoller, statistiske analyser og analyseplaner
- Rådgive i forbindelse med analyser og fortolkninger af forsøgsresultater
- Vejlede om sikker omgang og opbevaring af statistiske data og analyser
- Bistå forskere, sundhedspersonale og administrativt personale i at håndtere statistiske problemer undervejs i deres opgaver med undersøgelser og forsøg
- I begrænset omfang, udføre selvstændige statistiske opgaver i konkrete projekter for sygehuspersonale og i forskningsprojekter
- Henvise til hvor man kan hente yderligere statistisk service, udover hvad der ydes i sygehuset
- Udarbejde materiale og vejledninger i brug af statistik og programmer
- Planlægge og gennemføre mindre kursusforløb og temamøder f.eks. i anvendelse af statistiske analyser
- Medvirke til at udvikle og synliggøre både statistisk-rådgivningen og anden service fra Forskerservice
- Evt. henvise til relevant rådgivning ved øvrige forskningsrådgivere, OPEN mv.
- Indgå ad hoc i opgaver i relation til Lærings- og Forskningshusets samlede opgaveportefølje
- Deltage i relevante eksterne netværk inden for rådgivningsområdet
- Samarbejde med andre rådgivere i SHS, statistikere i RSD og ved SDU
- Udvikle sig fagligt ved aktivt at opsøge relevant sparring og ny viden
Vores afdeling Sygehus Sønderjylland er i en betydelig vækst inden for forskningsaktiviteter. Der er i dag ansat 27 seniorforskere (lektorer og post.docs) foruden de omkring 29 ph.d. studerende, der har deres hovedvejleder ved Sygehus Sønderjylland.
Sygehus Sønderjylland har valgt, at optimere den forskerservice, som er nødvendig for at sikre gode forskningsvilkår, hvorfor der er etableret en selvstændig afdeling, med stabsfunktion i forhold til alle forskningsaktive på sygehuset. Klinisk Forskningsafdeling huser forskningsadministrationen, forskerservice med ansatte inden for statistik, datamanagement, sprog og litteratur, fundraising, samt kvantitativ og kvalitativ forskningserfaring. Der er ansat i alt 13 personer i afdelingen fordelt på ca. 9 fuldtidsstillinger.
Proces og ansættelsesforhold Ansættelsen er i Klinisk Forskningsenhed, Sygehus Sønderjylland, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa. Løn- og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst. Arbejdstid aftales. Tiltrædelse ønskes snarest muligt. Der vil blive indhentet referencer inden ansættelse.
Ansøgningsfrist er den 16. juni 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler den 18. juni 2025.
Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte Forskningschef Helene Skjøt Arkil på mail
HSA@rsyd.dk eller tlf.: 7997 1113 / 4021 9657, eller Chefkonsulent Trine Ungermann Fredskild på mail
tuf@rsyd.dk eller telefon 2910 9891 for yderligere information om stillingen.