I Familierådgivningen arbejder vi på en innovativ måde i forhold til at bedrive socialt arbejde i relation til de familier, der har brug for en støttende hånd fra os. Vi skal have udvidet holdet af fagligt stærke medarbejder, som har lyst til at udvikle området med os. Er det dig vi leder efter?
Familierådgivningen har i forbindelse med implementeringen af Barnets Lov, udviklet en ny måde at arbejde på, hvor vi har slået myndighed og leverandørfunktionen sammen, hvor indsatsen bliver udført af én fagprofessionel.
Denne form for socialt arbejde er ligeledes med afsæt i Barnets Lovs intention om, at familierne skal præsenteres for så få fagprofessionelle som muligt. Som terapeut kommer du derfor til at arbejde, som både myndighed og Familie & Netværks terapeuter ude i familierne.
Familie & netværksteamet består af fire terapeuter med forskellig uddannelsesbaggrund samt en vejleder.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor:
Familie & Netværk er en intensiv og multisystemisk, familiebaseret indsats, der med barnet/den unge i fokus samarbejder og arbejder terapeutisk med forældrene, den udvidede familie, nærmiljøet, skolen, fritidsområder, relevante organisationer m.m. om at reducere barnet/den unges adfærds-, samspils- og trivselsproblemer.
Målgruppen er børn og unge mellem 6 og 17 år, der har en problematisk adfærd med f.eks. skoleforsømmelser, isolationsadfærd, selvdestruktiv adfærd, kriminalitet, psykisk sårbarhed, misbrug eller udadreagerende adfærd.
Indsatsen tager udgangspunkt i et værdisæt, der bygger fundamentet for den tilgang og det "mindset", der danner ramme for behandlingen. Inden for denne ramme arbejder vi systematisk med udgangspunkt i Den analytiske Fasemodel. I vores terapeutiske arbejde henter vi inspiration fra forskellige metoder (f.eks. kognitiv terapi, systemisk terapi, strukturel og strategisk terapi, adfærdsterapi, parterapi, misbrugsbehandling, vredeshåndtering, konflikthåndtering mv.). For yderligere information om behandlingsindsatsen henvises til hjemmesiden www.familieognetvaerk.dk.
Vi søger en medarbejder, som kan/er interesseret i at:
Vi ønsker, at du har følgende kvalifikationer:
Din arbejdstid:
Du selvtilrettelægger din arbejdstid under hensyntagen til opgavernes beskaffenhed.
Der må påregnes skiftende arbejdstider, og der forventes fleksibilitet i forhold til familiernes behov.
Der indhentes udvidet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Det forventes du har bil til rådighed, da vi kan have opgaver udenfor arbejdspladsen. Der forventes endvidere mulighed for fleksibilitet i forhold til arbejdstid, da vi i perioder vil kunne have opgaver der ligger udenfor almindelig kommunal åbningstid.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Lena Munk Troldborg, telefon 9960 5538, mail lmmje@ikast-brande.dk
Teamleder for Børne- og Ungeteamet Hannah Ebild, telefon 9960 5525, mail haneb@ikast-brande.dk