Telespecialist til at forme fremtidens kommunikationsløsninger i sundhedsvæsenet

fuldtid
Telespecialist til at forme fremtidens kommunikationsløsninger i sundhedsvæsenet
  • It- medico og telefoni
  • Borgervænget 5, 2100 København
Vi søger en telespecialist, der brænder for IP-telefoni, kontaktcenter og cloud-baserede telefoniservices – og som vil være med til at skabe stabile og innovative løsninger, der gør en forskel for hospitaler og patienter. Er det dig? Så vær med til at skabe fundamentet for fremtidens sundhedsvæsen.

Om os i CIMT
Som en del af Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) i Region Hovedstaden er dit team ansvarligt for at skabe et stabilt og værdiskabende fundament for hospitalernes it- og telefoniinfrastruktur. CIMT er en organisation med over 1.000 medarbejdere og leverer sundhedsteknologi og digitale løsninger med fokus på innovation, driftssikkerhed og klinisk værdi.

Samtidig står vi midt i en spændende forandringsproces: Fra 2027 bliver Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark. Det betyder ét større fælles sundhedsvæsen – med øget fokus på leveringssikkerhed og IT-harmonisering

Bliv en del af Sektion Netværk- & Telefoniplatforme
Vores sektion har mange opgaver, men fælles for dem alle er, at du skal kunne samarbejde på tværs. Du vil desuden skulle arbejde tæt sammen med arkitekter, specialister og ledere i infrastrukturområdet og fremfor alt være en ambassadør for vores services hos hospitalerne og lignende, kunne forstå deres behov og omsætte til løsninger fra vores servicekatalog.

I sektionen er vi 27 kolleger heraf 3 teamledere og én sektionschef, med ansvar for Netværk, Telefoni & Video, samt vores datacenter- og leveranceteam som er ansvarlige for vores teknologier til byggeri. Vores kompetencer spænder bredt, men én ting har vi til fælles: Vi brænder for at gøre en forskel for regionen og hospitalerne.

Vær med til at sikre kvalitet og stabil drift af vores platforme
I rollen som telespecialist bliver du en nøglespiller i både nuværende drift og fremtidig struktur. Du får ansvar for:

  • Teknologivalg og implementering af IP-telefoni, UC og kontaktcenter-løsninger i overgangen til Region Østdanmark.
  • Governance og driftsovervågning af platforme, med fokus på integration og kontinuitet under fusionen.
  • Leverandør- og kontraktstyring – kritisk i drift og også under harmonisering af it-kontrakter i forbindelse med regionssammenlægningen.
Engagement med hospitaler og klinikere for at omsætte interesser og behov til digitale løsninger, der understøtter både nuværende og fremtidige organisatoriske strukturer.

Du er nysgerrig på nye teknologier og elsker at finde løsninger men du:
Trives også i et krydsfelt mellem teknisk ekspertise og organisatorisk forandringsledelse. Vi ser gerne at du har:

  • Erfaring med teleinfrastruktur og kontaktcenteropsætning – og lyst til at videreudvikle løsninger i et stort offentligt setup.
  • Evne til at designe, dimensionere og styre infrastrukturprojekter med et skarpt fokus på patientsikkerhed og driftssikkerhed.
  • Interesse for leverandørstyring og kontraktharmonisering – essentielt i en tid præget af regionsfusion.
  • En dynamisk adfærd: struktureret og procesorienteret, men også fleksibel og samarbejdsorienteret med hospitaler og interne stakeholders.
  • God forståelse for ITIL-rammeværket og driftsstyring – en vigtig byggeklods i sikre og dokumenterede løsninger
Kunne du være interesseret?
Vil du vide mere om jobbet, så tøv ikke med at kontakte teamkoordinator for Telefoni & Video, Martin Milbrat Petersen +45 6060 0114 eller sektionschef Tom Søderholm +45 2342 7601

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er på Borgervænget 5 i København Ø. Forventet opstart er omkring 1. april.

Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra.

Løn og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 30. januar 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send dit motiverede CV hurtigst muligt via linket her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig – på den ene eller anden måde!

Om CIMT - din nye arbejdsplads
Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.

Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Bliv klogere på hverdagen i CIMT – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.





Log ind